Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Alt sammen,» sa Kristensen, som opgav ethvert haab
om at faa det sagt i en velordnet tale. «Baade appelsiner
ogsyrener og leksen, som vi kunde saa godt,ja altsammen!»
«Var det ikke til mig?» sa adjunkten med et vantro
smil. «Var det til min kone kanske?»
«Nei!» skreg vi alle i fortvilet enighed. «Det var ikke.
Det var til Lund!»
«Hvad behager?» skreg adjunkten forfærdet. «Var det
ikke til mig? Var det til Lund?»
«Ja!» lød det i kor.
«Men snilde gutter, hvorfor siger dere ikke ifra, da?
Hvorfor lod dere mig gaa med hele greien?»
«Haa!» sa Kristensen, «det var nu lidt leit. — Men
det var altsaa til Dem, herr kandidat Lund,» sa han og
blev pludselig høitidelig. «Og herved har jeg den ære at
udbringe en skaal (adjunkten og frue samled sig atter), en
skaal for herr kandidat Lund, og om forladelse! Hurra!»
«Hurra!» skreg vi alle sammen. Og saa i et stormløb
for at klinke med Lund, som aldeles havde opgivet at
skjule sine taarer. De trilled omkap nedover hans magre
kinder, som om det skulde være dem saa meget om at
■gjøre at finde en havn i hans falmede frakke. «Om
forladelse, herr Lund!»
«Ja, ja,» sa Kristensen, da stormen havde lagt sig; ti
adjunkten var saa slagen af forbauselse over, hvad han saa
og hørte, at han ikke fik et ord frem den hele tid. «Ja, saa
vil jeg foreslaa, at det blir delt i to lige deler; 101* vi vilde
jo helst give dere lidt hver.»
«Hvad i al levende skabnings navn er dette?» sa
adjunkten og greb Lund i armen. «Tal da, mand!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
