Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved aftensbordet blev det ikke sagt meget.
Kornemels-grøden gjorde os aldrig snaksomme, den blev aldrig andet
end en mikstur, som skulde tages i sur melk; og den snilde
gamle moster Elen, som havde bodd hos os, var desværre
død. Saa længe hun levde, hvælved vi i stilhed
grød-skeen i bendes surmelkkop; hun fisked da grøden op og
spiste den.
Naar ikke far, som spiste smørbrød, kunde være
munter! Da han var færdig, skjød han tallerkenen fra sig
og feied brødkrummerne væk med servietten, som han
pleide, naar han en sjelden gang var ivrig eller i trist
humør.
«Hvad koster det, at jeg spiser smørbrød, mor?» —
Det var de første ord i to timer.
Far havde spist grød i de første tyve aar af sit
egte-skab; men saa blev han svg en gang og trængte til lidt
bedre kost. Da gjorde mor det hellige løfte, at han ikke
skulde faa kornemelsgrød mer.
Det løfte havde hun holdt, og det agted hun at holde;
derfor svarte hun, at hun maatte regne det ud først.
«Ja, gjør det, mor; det strækker ikke til, hvor mange
tillæg vi faar.»
Og dermed feied han den sidste brødkrumme væk, som
om han ikke vilde se smørbrød mer for sine øine.
Ungdommen gik til sengs, og mor fik strikkeskjørtet
frem. Det var til en af børnebørnene juleaften. Naar hun
hele dagen havde laget mad og syd og lappet og veiet hver
halve skilling, før hun la den ud, var det en stund af
festlig fred, naar dette strikkeskjørt kom frem. Barneminder
og børnebørn og hvile strikked hun ind i det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
