Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Jeg har aldrig lagt haanden paa noget menneske —
ikke paa mine børn en gang —, og saa vil jeg ikke nu paa
mine gamle dage —»
«En gang skal være den første,» prøvde Isak at sige.
Han var aabenbart fast bestemt paa at tinge sig en
plads.
«Jeg kunde aldrig bekvemme mig til at behandle et
fremmed barn anderledes end mine egne.»
«Ja, juling maatte jeg nok have,» sa Isak betænkelig.
Far begyndte i grunden at interessere sig for den
snur-rige karen, som snakked saa aabent om delikate materier;
det var en underlig tyvenatur dette, syntes han.
«Du nøier dig vist ikke med en ørefik af og til, du?»
«Nei, dét maa De aldrig forsøge med» — det blev
sagt venlig og overlegent fraraadende —, «jeg lægger ikke
merke til dét en gang.»
«Synes du ikke, det var stygt, om jeg nu paa mine
gamle dage skulde anskaffe mig et eget instrument–»
«Nei, De maatte jo ikke have nogen udgift. Har De
ikke en stok?»
«Jo, jeg har en stok–»
«Ja, se der!» ropte gutten og gled fremover i
løgte-skinnet af bare haab. Far skimted omridsene af en rund
ryg og et par aksler, som var aldeles forbausende kraftige
for at være paa en 11 aars gut.
«En tyk stok, Isak, som jeg pleier at støtte mine lange
ben paa, naar jeg gaar frem og tilbage til banken. Men
den er skabt til at være en støttestav og er et arvestykke
fra min far; aldrig er den blit løftet mod mig, og aldrig
blir den løftet mod dig, gutten min.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
