- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 7 (1884) /
165

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sket udover en vis tid, og at han altid har anset det for en »lags
tortur at gøre det, medens han i andre henseender holder p&, at
straffen bør gøres så afskrækkende som muligt, fremstiller han en
række exempler på, hvor ofte og hvor længe en fange under vor
nuværende lovgivning kan komme til at hensidde i Bodsfængslet.
Disse exempler gælder 15 for tyveri domfældte forbrydere, dermed
korte afbrydelser har ialt udstået fra 4 år 5 måneder og 10 dages
indtil 9 års cellestraf. Om straffens resultat for disses vedkommende
har direktøren ved detaillerede meddelelser påvist, at det har været
såre mistrøstende. Han tilføjer, at der er endnu flere exempler af
samme sort fra den sidste tid, men at han anser det for overflødigt at
fremkomme med dem

Bodsfængslets inspektion erklærede, idet den oversendte denne
forestilling til departementet, at den i det væsenlige delte de af
direktøren udtalte anskuelser.

Også Bodsfængslets præst har udtalt (beretning for 1882—1883,
side 39), at gentagen cellestraf i reglen slapper og sløver og således
virker ligefrem til skade for vedkommende*).

På det ovennævnte møde at strafanstaltbestyrere erklærede alle
sig for, at recidivister over 25 år i reglen ikke påny burde indsættes
i cellefængsel.

Når Direktør Petersen har udtalt sig for, at recidivister over
25 år ikke bør indtages i Bodsfængslet, ses han nærmest at sigte
til forbrydere, der tidligere har hensiddet i samme fængsel. At
sådanne i reglen ikke bør undergives cellestraf, finder også
departementet efter de ved Bodsfængslet gennem en lang række af år
vundne erfaringer utvivlsomt; navnlig finder man en forandring af
de i denne henseende gældende lovregler nødvendig med hensyn til
det store antal habituelle tyve, der, som af direktøren påvist, kan
komme til med beklageligt resultat at tilbringe i celle — med ganske
korte afbrydelser — en straffetid af langt større varighed end den
i bodsfængselsloven bestemte maximumstid for kontinuerlig
cellestraf.

Departementet vil således anbefale, at der i bodsfængselsloven
indtages en bestemmelse sigtende til at unddrage fra obligatorisk
cellestraf recidivister over en vis aldersgrænse — som man med
Direktør Petersen er enig i at foreslå sat ved 25 år, — når de
tidligere har hensiddet i Bodsfængslet. Til at søge den samme regel
gjort gældende også for iteranter, der forhen har udstået
strafarbejde alene i fællesanstalt, har man ikke fundet grund. Tværtimod
antager man, at det vil være heldigt at bibeholde adgangen til
også på sådanne forbrydere at prøve virkningen af cellestraf, når
betingelserne derfor forøvrigt måtte være tilstede.

Med hensyn til spørgsmålet om indskrænkning i anvendelse af
cellestraf på récidivister skal man, næst at bemærke, at bestemmelser

*) Jfr. beretningen for 1877, s. 54—55.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1884/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free