- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 7 (1884) /
244

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvilken fangen skal nøjes med, hvad det almindelige
reglement byder. Denne tid kan vistnok passende gives den
dobbelte længde for de fangers vedkommende, der tidligere
have afsonet straf i en strafanstalt. Reglementet for
de danske cellefængsler har fastsat disse frister til
henholdsvis 3 og 6 måneder. At gøre fristerne længere og
længere, for hver gang en fange falder tilbage til
strafan-anstalten, kunde synes logisk rigtigt, men er dog næppe
tilrådeligt: en sådan arithmetisk vurdering af villiens
svaghed kan let blive uretfærdig og en langvarig berøvelse af
opmuntringer gøre fangen sløv og ligegyldig for straffen.
Desuden står det jo altid i fængselsbestyrerens magt selv
efter fristens udløb at negte den fange begunstigelser, der
in casu ikke skønnes at have gjort sig fortjent dertil.

Ved uddelingen af opmuntringer bør det endvidere
iagttages, at de kun bør tilstås lidt efter lidt efter en vis
progression. Ligesom vi så, at der må hengå en vis tid
efter indsættelsen, inden der kan være tale om overhovedet
at tilstå opmuntringer, således fordre de samme grunde,
at der må hengå passende tidsrum, inden yderligere
opmuntring tilstås.

En kort betragtning af menneskenaturen — såvel den
legemlige som den åndelige — fører til samme resultat.
Den sjælsevne, hvorved mennesket fornemlig udmærker sig
fremfor de andre skabninger, er perfektibiliteten o:
muligheden af en fremadskridende udvikling. Svarende til
denne evne er der hos hvert menneske en trang til og
higen efter fremskridt og forbedring af sin stilling.
Afskæres udsigten til fremskridt enten derved, at alt gives
mennesket på en gang eller derved, at alt håb om fremgang
be-røves det, synker mennesket hen i sløvhed og apathi. Også
for vedligeholdelsen af den legemlige sundhed er absolut
ensformighed i de ydre livsbetingelser skadelig og kan føretil
legemlig tilintetgørelse. Anvendes disse betragtninger p&
fangebehandlingen, indses det let, at denne bør indrettes
således, at den byder fangen betingelser for åndelig og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1884/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free