- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 7 (1884) /
252

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fængslet såvidt muligt bør p&se med hensyn til sådanne
penge, er, at der ikke gives dem en samfundsfarlig anvendelse
medens fangen opholder sig i fængslet.

Indrømmelser af ikke materiel art kunne også være
en tilfredsstillelse for fangen og tilladelige fra fængslets
side.

Her kan nævnes besøg af og korrespondance med
nærstående personer, meddelelse af skrive- og tegnematerialier,
underholdende og belærende bøger, udvidet undervisning,
tilladelse til at erholde et interessantere arbejde, til at købe
sig materialier og forfærdige sig klæder, værktøj og andre
nyttige genstande i fritiden, tilladelse til at anskaffe sig
bøger, benytte medbragte eller tilsendte bøger eller andre
genstande og i det hele sådanne udvidelser af handlefriheden,
som kunne forenes med forholdene i fængslet og straffens
formål. Herved foranlediges det ofte, som tidligere anført,
at fangen kommer i besiddelse af ting, som ere nødvendige
for ham for at benytte sin udvidede handlefrihed.

Ved opmuntringer af denne art må de rette grænser
vel overholdes, dels for at straffen ikke skal tabe i
følelighed, dels for at fangernes tanker ikke skulle optages
så meget i andre retninger, at de tabe det væsenlige af
sigte. Ved disse opmuntringer er der derhos god lejlighed
til at lede fangens følelser og tilbøjeligheder i den rigtige
retning og udruste ham med indre kraft til at tage kampen
op efter løsladelsen.

Når der sluttelig spørges, i hvilken grad fangen bør
kunne disponere over sine penge, da antager jeg, at herved
på grund af den forbindelse, hvori dette spørgsmål er sat
med spørgsmålet om opmuntringens tilstedelighed, kun er
sigtet til fangens rådighed over den pengeforfjeneste, der er
ham tildéU som opmuntring.

Ovenfor er det omtalt, at arbejdsfortjenesten ikke bør
gives fangen i hænde og at han bør have fængselsbestyrelsens
tilladelse til dens anvendelse. Begge disse indskrænkninger
i rådigheden følge med nødvendighed af den hele ydre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1884/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free