- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 25 (1902) /
177

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sindssygdom, men den gav endog den positive Oplysning,
at naar Julias’s besynderlige Opførsel — som jeg allsaa
mener grundet i medfødt Aandssvaghed — gav Anledning
til, at han kom under Lægetilsyn, havde dette bestemt
udtalt, at han ikke var at betragte som sindssyg. Alt i hans
hele Historie stemmer derimod fuldtud med Opfattelsen af
ham som aandssvag. Og for den Tydning taler endvidere
hele hans ydre Fremtræden, hans Holdning, Ansigtsudtryk
o. s. v., hvilket i denne Sammenhæng har meget at sige. —
Men vil man da spørge, hvorledes det er muligt, at de andre
Sindssygelæger ere komne til den modsatte Opfattelse, saa
vil jeg over for dette Punkt vove en simpel og
almenmenneskelig Forklaring. Imellem gamle Slutningsstadier i
Sindssygdommene, hvis Fortid undertiden er ganske uoplyst,
og visse Former af Aandssvagbed kan der vistnok
undertiden være en ikke ringe Lighed. Kun naar man stiller sig
selv meget direkte Spørgsmaal og anstitler planmæssige
Prøver og Sammenligninger, naar man til en bestemt
Besvarelse af Patientens Stilling til disse Grænsegebeter. Mine
Kolleger, som alle kun have haft Julius til mere
forbigaa-ende Undersøgelse eller Behandling, have maaske ikke
fundet Anledning til at rejse dette Spørgsmaal. Da det
faldt i min Lod muligvis at skulle have ham som livsvarig
Gæst, fik jeg Kniven paa Struben og maatte stille mig selv
Spørgsmaalet i den bestemteste Form. Deraf ogsaa den
tilsyneladende Uoverensstemmelse, Fængselsinspektøren
finder mellem mine to skriftlige Udtalelser i Sagen. Den 5te
Februar udtalte jeg det endnu kun som en Formodning;
den 16de Marts derimod som en Overbevisning, at Julius
var aandssvag og ikke sindssyg. Ganske simpelt. I den
første Tid af Opholdet tvang Patientens overordentlig
voldsomme Eksaltation mig til at holde ham i fuldstændig
Isolation, hvad der absolut ikke er det bedste Observationsfelt
for en saadan Undersøgelse. I den følgende Tid kunde jeg
anbringe ham imellem andre Patienter, og under disse
Forhold blev hans hele Forskelligartethed fra disse og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1902/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free