- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 26 (1903) /
206

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

enkelt Tilfælde frem eller et Par og sammenligner dem, da
vil han ikke kunne vente at se Forholdsmæssighed.
Arresten har maaske ikke en Gang været anvendt for den
Forbrydelse, for hvilken Straf idømmes. En Forbrydelse har
været oplyst fra første Færd, men Arrest har været anvendt
for at komme til Bunds i et andet forbryderisk Forhold —
men anvendt forgæves. Og selv om Arresten har været
anvendt netop paa at hidføre den Straf, som ogsaa er
bleven idømt, saa er delte jo ikke Arrestens direkte
For-maal. Det direkte Formaal er Sagens Oplysning; det er
Undersøgelsesvanskelighederne, der betinge Arresten, og de
kunne være smaa, hvor Straffen bliver stor, og omvendt.
Den eneste Forholdsmæssighed, man kan vente, naar den
enkelte Sag undersøges, er den, at der er et vist
Maksimum af Arrestlængde, som ikke bør overskrides for at faa
Sagen klaret.

Hvor dette Maksimum ligger, er højst tvivlsomt; det
beror paa et Skøn, og Maksimet er i høj Grad forskydeligt.
Det stiger med den store Forbrydelse og synker med den
ubetydelige; det stiger, hvis det er den sigtede selv, der
ved alle Midler lægger Undersøgelsen Hindringer i Vejen;
det synker, hvis den sigtede er uskyldig i Arrestens
Forlængelse ; Maksimet stiger, selv hvor den eventuelle Straf er
ringe, naar der er andre offentlige Interesser, der med Rette
kræve fuldt Lys over Sagen og en nøjagtig Undersøgelse;
det synker derimod, hvis der for den arresterede er særlig
ejendommelige Forhold, der for ham gøre Arrestens
Varighed til en ganske speciel Ulykke eller Lidelse.

Der maa altsaa haves et meget nøje Kendskab til
Sagens Detailler for i det enkelte Tilfælde at kunne sige, at
det rimelige Arrestmaksimum var overskredet. Det vilde
være ganske forfejlet f. Eks. at benytte nedenstaaende Tavle
til at undre sig over, at den Dreng, der fik Ris, sad
arresteret i 10 Dage, medens den Mand, der fik Strafarbejde over
to Aar, kun sad i 7 Dages Arrest, eller over, at to 41
Dages Arrestanter fik mindre end 2x5 Dages Vand og Brød.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1903/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free