- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 26 (1903) /
246

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

væsentligt Bidrag til Forklaring af den ovennævnte
Forøgelse af Voldsforbrydelserne.

Ogsaa paa et andet Otnraade, paa hvilket Raahed og
Tøjlesløshed særlig giver sig Udslag, nemlig Voldtægt og
dermed beslægtede Forbrydelser, udviser Statistikken for den
sidste halve Snes Aar en betænkelig Stigen imod disse
Forbrydelsers tidligere Omfang. Af Voldtægtshandlinger og
disse nærmest staaende Forbrydelser (Straffelovens §§ 168
—171) var der i Femaarene 1871—76, 1876—80, 1881—85
og 1886—90 forefaldet henholdsvis 82, 101, 119 og 106.
Men i de to sidste Femaar, for hvilke Statistik haves, 1891
—95 og 1897—1901, er Antallet steget til henholdsvis 149
og 128.

At Midlerne mod disse Samfundsonder ikke alene
ligge i Straffen, er en Selvfølge. Gennem forbedret
Folkeoplysning, gennem Modarbejdelse af Drikfældigheden og
gennem Støtte af forskelligartede Bestræbelser for at hæve
de ugunstigere stillede og hjælpe dem, der ere komne paa
Afveje, maa det offentlige modarbejde ogsaa denne
Samfundsskade. Men lige saa sikkert er det, at Midlet imod
Ondet tillige er Straffen, og at denne kun er tjenlig
dertil, naar den er følelig. Ved de Forbrydelser, der ere
Udslag af en raa og tøjlesløs Karakter, og som gribe ind i
andres Helbred og Velfærd, gælder det i særlig Grad, at
Straffen bør indgyde Frygt og virke forebyggende. Det er
imidlertid saare langt fra, at dette netop over for den Art
af Forbrydere, som der her er Tale om, i tilstrækkelig
Grad er Tilfældet med de Straffe, som i Almindelighed staa
til Domstolenes Raadighed. De forskellige Arter af
almindelig Fængselsstraf, derunder ogsaa Fængsel paa Vand og
Brød, agtes af den professionelle Voldsmand — »Bøllen« —
for saare lidet. Strafarbejdet, der i øvrigt ved
Voldshandlinger kun sjældnere naas, anses vel paa Grund af
Varigheden for forbundet med nogen større Ulempe, men er dog
ingenlunde afskrækkende, især for den, der allerede har
prøvet det; og den Straf af Tvangsarbejde, til hvis Anven-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1903/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free