Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye himle og en ny jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Strindberg sa i Sverige, og løfte sig op
til en søken efter noget aldeles nyt. Og dette
nye er ret og slet et nyt indhold i begrepet
Gud. Man sporer samme bevægelse i alle
lande. Det er som om verdens aandelige
kræfter hadde følt, at paa politiske eller andre rent
verdslige veier kunde det gamle samfund fra
det 19 aarhundrede ikke ændres. Man vendte
det ryggen. Det blev som Morris i England
hadde ventet det, en »sjælenes revolution». Fra
det materielle plan gik man over til det
aandelige. Der laa revolutionen.
Dette var det nye instinkt som vaaknet
op. Man kan — som den amerikanske, men
svenskfødte essayist Edwin Bjørkman
paapeker i sin bok: Voices of To-morrow
(Morgendagens røster) allerførst konstatere dette
instinkt indenfor skjønliteraturen i
engelskamerikaneren Francis Grierson’s La révolte
idéaliste fra 1385, men det er belgieren
Maeterlinck som fører revolutionen ut i verden med
Le Trésor des Humbles (De ringes rigdomme)
fra 1896, og siden den tid har denne
bevægelse været i stadig tilvekst. Hvis Morris
betegner den nye mennesketypes æstetiske
opbrudd fra det 19 aarhundredes samfundsliv,
og Ibsen betegner den samme revolution paa
det etiske omraade, saa begynder altsaa den
filosofiske revolution med Butler og den rent
literære med Maeterlinck. Foreløbig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>