Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Til Sc. (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „Nvlænde"s hefte for 15de marts staar en artikel „Kvindesag
og sædelighed", i anledning af hvilken jeg faar lov til at sige nogle
ord særskilt, udenfor hvad jeg senere kan komme til at sige som svar
paa mulige modbemærkninger til min egen artikel i samme hefte, hvor
ogsaa denne forf. og jeg, hvad kvindesagsforeningen angaar, er kom
met til aldeles modsatte resultater. Her var det mere om at gjøre
at fa a tale lidt om selve de sædelige begreber, eller rettere de sæde
lige følelser.
Förf. er af dem, som mener, at kvindernes sædelighedsarbeide
væsentlig skal være rettet mod mændene, være lagt an paa at op
drage dem. Og det er ovenikjøbet en streng opdragelse, han vil
mændene skal underkastes fra kvindernes side. Han bebreider kvin
derne, at de ikke har sædelighed nok fordi de ikke er tilstrækkelig
strænge i sine krav til andre. Han vil, at kvinderne skal tilegne
sig og praktisere hanskemoralen i al dens kolclhjertede letvindthed.
Hanskemoralen ja, det er blevet et misbrngt ord, som saa mange
andre i denne diskussion. Man har taget en følelse, der kan være
smuk, hvor den er individuel, et integrerende led af en personlighed,
og den har man gjort til en generel theori, kaldt den moral og
sendt den ud i verden med alle pretentioner paa at være en sandhed
til .salighed. Forf. nærer den tro, at kvinderne vil vise sig noksaa
villige til at acceptere denne sandhed og jeg tror desværre gjerne,
han har ret. Thi den er som sagt letvindt. For dem, „der sidder
vel konserverede og vel assorterede inden vore smaa glasskabsfor
holde. er det baade saa let og klædeligt at fordømme"*) det de
ikke forstaar.
Men de kvinder, der virkelig har grublet for at faa forstaaelse
paa dette gebet, og som har lagt lidt af sit hjerteblod ind i sin for
staaelse, de synes jeg maa føle sig ubehagelig berørt af denne hanske
moral med dens strenghed mod andre. Ja, jeg synes de maa føle
sig saaret netop der, hvor forf. bebreider dem, at de er for haard
hurlede, nemlig i sin finfølelse. Thi de, som har lidt sig til sin for
staaelse hvis det gaar an at bruge et saadant udtryk ele ved,
at her er det ikke lovens ord, der kan virke forløsende, her maa
*) Fru Collett: Sidste ’ blade II & III, pag. 93.
T±l Sc.
106
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
