Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste Juli - Kvindesagens udvikling i Danmark (af Fredrik Bajer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og vel var der som den endnu levende og aandsfriske, danske for
fatterinde, frøken Benedikte Arnesen-Kall (født 1813) i et digt fra
1879 har skrevet om Matilde Fibiger i hendes bog
men tilføier hun
Matilde Fibiger (f. 1830 cl. 1872) var for kvindesagen i Danmark
som en kvindelig Protesilaou; og om Protesilaos siger Welhaven med
rette, at hvo, som gaar foran i en alvorsdyst, „sejrer ei", men „kæmper
kun og falder". Selve kampen, hun vakte, har endnu sin betydning
for fremtidsudviklingen. Da den, som skriver dette, skildrede den*),
indledede jeg afhandlingens „forord" med følgende linier, som jeg
her finder grund til at gentage: „Ligesom de talløse verdener i
himmelrummet kan spejle sig i den lille vanddraabe, vil vi finde, at
denne kortvarige feide i et af Europas mindste riger ligeledes i smaat
afspeiler de samme stemninger, som rører sig paa menneskeheclens
store slagmark". •
„Kvindesagen,, har senere delt sig ien hel mængde „kvindesager".
De fleste af disse berøres i „Klara-Kafael-fejden" ; men den alle disse
samlende idé besjæler „Klara-Rafaels" forfatterinde, som advarer
imod at tabe ideen af syne for praktiske skridt. Paa den anden
side ev hun seiv praktisk nok til at tåge del i banebryderarbejdet for
kvindens adgang til offenlige stillinger: hun døde som bestyrerinde
for en telegrafstation.
Kun langsomt spirede den sæd til kvinclesagens fremvækst, som
ikke mindst under „Klara-Kafael-feidén" var nedlagt i sinclene.
Frugter paa lovgivningens omraacle viste sig først meget senere, med
mindre man vil regne den bestemmelse i lov af 13. april 1851 om
borgerligt ægteskab (§ 8), at den tro, hvori børnene af et saadant
ægteskab skal opdrages, bestemmes ved ægtefællernes fælles overens
komst; altsaa er hustruen i denne henseende ligestillet med manden.
Forslagsstilleren Spandets navn er særlig knyttet til denne lov. Først
*) »Klara-Rafael-fejden«. Af Fredrik Bajer. København 1879. 118 sider.
ja, et og andet, som ei var skønt«,
»din tanke dog med begeistringens ild
igennem bogen en bane sig brød,
Ja, tog i meget og mangt du fejl,
du var dog den første, der hejsede sejl
og under den reneste viljes flag
tog fat paa søstrenes kuede sag,
og det skal mindes, Matilde.
og det skal mindes, Matilde«.
198
lidt ungt og grønt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
