Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Nordisk kvindesagsmøde (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som laa under lier som overalt, og at vilde man angribe ondet fra
roden af, saa maatte man tåge fat her Den ene side sagde altsaa,
at nåar menneskene fik mad, vilde de holde op at drikke, mens den
anden side mente, at nåar menneskene holdt op at drikke, fik de mad.
Men imidlertid arbeider begge- parter, hver paa sin kant og paa sin
maade, og det er vel ogsaa det, som fører længst.
Spørgsmaalet om de kvindelige arheidercs stilling var det, som
interesserede mig mest. Oversigterne blev der med undtagelse af
den fra Danmark ikke noget viclere af, da de, der blev anmodede
om at levere dem, fik saa kort tid til förberedelse, at det ikke en
gang lod sig gjøre at faa samlet materialet, langt mindre bearbeidet
det. For Danmarks vedkommende leverede hr. forretningsfører P.
Knudsen en del statistiske oplysninger, livoraf det fremgik, at var de
mandlige arbeideres stilling daarlig, saa var de kvindelige arbeideres
endnu daarligere.
I diskussionen det var søndag eftermiddag deltog flere
kvindelige arbeidere. Samtlige fremholdt, at det første skridt, kvin
derne maatte tåge for at opnaa bedre tilstand, var at organisere sig.
I Danmark, hvor socialdemokratiet allerede er en politisk magt, som
alle respekterer af Kjøbenhavns ca. 36,000 arbeidere er over
30,000 socialister har ogsaa kvinderne begyndt i lighed med mæn
dene at organisere sig i fagforeninger, og de tilstedeværende repræsen
tanter for disse raadede indtrængende de udenlandske medlemmer af
mødet til i sine respektive lande at virke for det samme, da sammen
slutning var absolut nødvendig, nåar det gjaldt at gjøre ende paa de
for alle arbeidere saa fordærvelige forhold, at arbeidsherrerne brugte
de kvindelige arbeidere til at trykke lønnen ned for de mandlige og
omvendt. Hvis kvinderne ikke vilde arbeide for en betydelig lavere løn
end mændene, saa truedes de med, at arbeidsgiveren tog mænd, og
hvis mændene ikke vilde nedstemme sine fordringer, truedes de med
antageisen af kvinder. Og hvad der gjorde stillingen, endnu vanske
ligere for kvinderne var, at de ikke var istand til at opnaa samme
faguddannelse og altsaa heller ikke samme dygtighed som mænd, og
før de havde opnaaet dette, kunde de selvfølgelig ikke med virkning
gjøre krav paa samme løn. Derfor var haandværks- og fabrikmæssig
faguddannelse det, man dernæst skulde arbeide for. Som den tredie
ting nævntes lovmæssigt forbud mod børnearbeidet, der fuldstændig
ødelagde børnene, samtidig med at det sænkede arbeidslønnen for de
voxne. Ogsaa adskillige mandlige arbeidere tog del i forhandlingerne
og understøttede varmt kvinderne i deres krav og i de res begrun deise
af dem. Fra samtlige afvistes al enighed i den fiendtlighed mod
kvindearbeide, som paa enkelte steder i Sydeuropa har gjort sig
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
