Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Til hr. pastor Blom (af Anna Rogstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne ordensregel for menigheden i Korint om, at kvinderne
skal tie, har den sin text i evangeliet?
Og hvad vil De gjøre Paulus til? Var han f. ex. større end
Moses? Moses blev som ingen anden „veiledet til al sandhed“-
5 Mos. 34: ~Og der opstod ingen saadan profet siden i Israel som
Moses, hvilken Herren kjendte ansigt til ansigt“. Og hvad gjør
Kristus med Mose ord? Joh. 8 (om kvinden, som blev greben i hor):
De skriftkloge spurgte: „Men Moses bød os i loven (jødeloven), at
saadanne skulle stenes; men hvad siger du?“ Men Jesus bukkede sig
og skrev med fingeren paa jorden. De skriftkloge og farisæerne
spurgte igjen. Han reiste sig op og sagde til dem: ~Den som er
syndfri, kaste den første sten paa hende“. Og han bukkede sig atter
ned og skrev paa jorden. Anklagerne listede sig bort; ingen sten
fløi mod kvinden. Det sterke Mose-ord, jødeloven, maatte falde
for det tause fremtidssprog, som Jesus skrev.
For dette tause sprog falder og faldt selvfølgelig ogsaa jøde
lovens underdanighedsbud. Tør saa nogen, som vil være en Kristi
discipel, lægge en sten til byrden ? Thi Jesus reiser den faldne
kvinde op ; han knuger hende ikke ned med straffedommen fra synde
faldet.
Vi kan ikke vente, siger De, at budene fra Sinai skal indeholde
noget om kvinde-forkyndelsen, „der ligger den tid fjernt“. Ja, tider
skifter, men her er De, hr. pastor, forbausende langt inde paa
udviklingstanken. Her tør jeg ikke følge Dern, saavist som Guds 10
bud, moralloven fra Sinai, staar indskreve.n i hvert eneste menneske
hjerte fra skabelsen af. Her er guldvegten med det klare enten-eller
i vegtskaalen, her er ingen „flydende grænser“, ingen gaaen paa
akkord om, hvad der er synd og ikke synd, her tør intet menneske
ord: „Gud vil det ikke“ føies til den skrift, „som er skreven med
Guds egen finger“.
I 1 Tim. 1. 18 benyttes ogsaa, som De gjør opmerksom paa,
ordet ~jeg“, men dog med nogen forskjel, idet Paulus støtter sig til
visse profetier, „som tilforn er skeede“. Han staar altsaa der ikke
fuldt ud paa sit „jeg“.
4. Er det synd, at kvinder forkynder Guds ord, saa er og bliver
det synd, om De bygger aldrig saa høit et gjerde op om Indiens
kvinder. Og hvad gjør De Gud til? Skulde han gaa omveie, benytte
kunster og spidsfindigheder! Det er dog kunster, omveie og spidsfin
digheder at ville gjøre et skille her, hvis det sker paa grundlag af, at
disse stakkars Indiens kvinder ikke skal kaldes en offentlig forsam
ling, fordi de ikke er en saakaldt „blandet“ forsamling, en forsamling
af baade mænd og kvinder. Giv mig et ligefrem svar: Hvad mener
De, er en kvindeforsamling ikke en offentlig forsamling? Er en mands-
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
