Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de Mai - Kvindesagen i Amerika (af Alexandra Gripenberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det vil da sige, hvis de ikke har en usædvanlig elskværdig person
lighed.
Kvindesagsforeningerne i Amerika koncentrerer sin virksomhed paa
et eneste punkt, stemmeretten. Allerede deres navn viser dette, de
heder alle „stemmeretsforeninger“. Kvindeklubberne udfører det arbeide,
som en stor del af vore nordiske kvindesagsforeninger befatter sig med,
som f. ex. brochyrer og foredrag i opdragelses-, dragtrefonn- og sæde
lighedsspørsmaal, sommerkolonier for fattige kvinder og børn, under
visningskurser for arbeidersker o. s. v.
Ulighederne mellem vore og de amerikanske forholde er store og
paatrykker kvindesagsarbeidet der og hos os et vidt forskjelligt præg.
De store spørsmaal og idéer, som gaar igjennem aarhundrederne er
internationale. Deres udvikling derimod blir mer eller mindre natio
nal efter de forskjellige folks karakter. Naar man betragter kvinde
sagsarbeidet i Amerika, maa man tage denne omstændighed med i be
regningen. Man maa liuske, at folkets tidligere historie og dets natio
naleiendommeligheder har tilført ideens grundprinciper baade guld og
slagger. Amerikanerinden er som hele sin nation, lysvaagen, snarraadig
og virksom; hun vil drive paa med det arbeide, hun engang har paa
taget sig og har ikke lyst til at lade græsset gro under sine fødder.
Hun er rask til at fatte en beslutning og ihærdig i at udføre den,
seig og utrættelig, praktisk i alt hvad hun företager sig; hun har me
gen selvfølelse, ringe anthoritetstro, ikke altfor megen følelse, endnu
mindre lidenskab og faa, om overhovedet nogen drømme.
Den nordiske kvinde har mere tradition, hun er forsigtig og pas
siv, hun har drømme, ofte en verden af indestængte følelser, fostret af
naturindtryk og opdragelse. Hun har mere af kvindelighedens zarte
sommerfuglstøv, og enten denne kvindelighed er af den sande eller blot
traditionelle, saa gjør den, at hun er vanskeligere at operere med.
Disse egenskaber er saa at sige fordybede hos den finske kvinde. Hen
des lands enslige skoger og enslige, indestængte sjøer har givet noget
af sin stilhed og passivitet til hendes væsen.
Som følge af disse indre og ydre uligheder er det naturligt, at
meget i den maade, hvorpaa kvindesagsarbeidet drives i Amerika kom
mer til a’t støde os eller idetmindste ikke at lempe sig efter vore for
holde, og meget hos os ikke at passe for deres. Paa den anden side
har vi meget at lære af hverandre, mest vi af dem. Det er især den
amerikanske kvindes utrættelige arbeide for den sag, hun tror paa,
som burde være os et lysende exempel. Om vi forsøger at ligne hende
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
