Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de Juli - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trædelse af straffelovens kap. 10 § 22 bøder kontracitanten derhos til
statskassen 20 tyve kroner, der inddrives ved øvrighedens foran
staltning. Hovedcitanten bør for kontracitantens tiltale i denne sag fri at
være. Sägens omkostninger, saavel i hoved- som kontrasøgsmaalet, ophæves.“
Ved Christiania stiftsoverrets Iste afdelings dom af 16de januar
1888 blev Martin Myrer frifunden for hustruens tiltale og procesomkost
ningerne for underretten og overretten ophævet. Ved høiestrets dom af
14de d. m. blev med 6 mod 1 st. underrettens dom stadfæstet, dog saa
ledes, at barnets udleverelse bestemtes at skulle ske 1 maaned fra høieste
rets doms afsigelse; processens omkostninger for stiftsoverretten og høieste
ret paalagdes Martin Myrer med kr. 400. Førstvoterende i høiesteret
anførte bl. a. efter at have bemærket, at spørgsmaalet om faderens
ret til at have barnet hos sig, antoges at maatte besvares uden alt hensyn
til amtmandens ovennævnte skrivelse at der i forliget intet indeholdtes
om barnets opholdssted, at der inden separationen ingen endelig forstaaelse
var opnaaet om dette punkt mellem parterne, og at der heller ikke, som
paastaaet, af mandens efterfølgende adfærd med bestemthed kunde udledes
nogen vedtagelse af barnets förbliven hos moderen. Paa den anden side
maatte der lægges vegt paa, at indstævnte lod barnet blive tilbage hos
moderen, da han flyttede. Derved blev med hans minde etableret en faktisk
tilstand, der som alt bestaaende havde krav paa at opretholdes, indtil
gyldige grunde kunde paavises til dets forandring. Dette ledede til, at
man maatte stille skarpere fordringer til styrken af den argumentation,
som indstævnteVhavde at føre for berettigelsen af sin vindikationspaastand.
Han pligtede at godtgjøre, at den tilstand, han vilde forrykke, var enten
uretmæssig ellej aabenbart uforsvarlig. Men det havde han efter den
voterendes mening ikke godtgjort. Der var fra indstævntes side paastaaet,
at manden havde en ubetinget fortrinsret til i separationstilfælde at beholde
barnet hos sig. Dette kunde den voterende for sit vedkommende ikke
erkjende. Hverken lovgivningen eller sägens natur afgav nogen støtte for
mandens fortrinsret. Naar krav stod mod krav, maatte det formentlig
bero paa de konkrete omstændigheder, hvilket krav skulde fyldestgjøres.
Saa forholdtes uden modsigelse i tilfælde af endelig skilsmisse, og det
forekom den voterende naturligere for separationstilfælde at søge analogi
i det heromhandlede punkt fra hvad der gjaldt med hensyn til et fuldt
hævet end fra hvad der gjaldt med hensyn til et fuldt bestaaende ægteskab.
Mandens retsstilling til barnet hang saaledes sammen med hans retsstilling
til hustruen, at den første syntes at maatte influeres af de modifikationer,
den sidste undergik. Hvad nu de konkrete omstændigheder ved det fore
liggende tilfælde angik, udtalte førstvoterende, efter en gjennemgaaelse
af de herom tilveiebragte oplysninger, som sit indtryk af appellantindens
personlighed, at der, uagtet hvad der kunde lægges hende tillast, ikke
var tilstrækkelig grund til at fjerne barnet fra hende, og hertil kom, at
221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
