Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste September - Fredsbevægelsen i Europa (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en saadan — hvis sørgelige skæbne jeg senere skal komme tilbage til,
blev tanken om neutralisering bestemt afvist, Som sagt føler jeg mig
ikke kompetent til seiv at udtale mig videre om, hvorvidt denne af
visning var berettiget; kun saa meget tør jeg med god samvittighed
sige som min personlige mening, hvortil der ikke skal nogle særlige
kundskaber i den uden- og indenrigske politik, at for mig er selve den
samlede sag, krigsforebyggelse ved voldgift, saa stor og betydnindsfuld,
at hvis det kan skønnes, at Skandinaviens neutralisering kan bidrage
til at fremme denne, saa anser jeg det for vor pligt og skyldiglied at
tinde os i denne neutralisering, seiv om den medfører temmelig store
opofrelser. Men dette er altsaa en moralsk grund, ikke en politisk.
Af andre stater, hvis neutralisering har været paa tale, skal jeg nævne
Rumænien, Ægypten og specielt Elsass-Lothringen. Saameget greje
paa europæisk politik har vi vel alle, at vi ved, at med neutralise
ringen af disse 3 lande vilde 3 meget store krigsaarsager være fjernede.
Elsass-Lothringen som vel ligger vor bevidsthed nærmest, nærer seiv
et varmt ønske om at blive neutraliseret, og dette land er jo saa
ledes, som sagerne nu staar, et stadigt stridens æble mellem Frankrig
og Tyskland. Man siger rigtignok, at Tyskland som den besiddende
vil ikke begynde krig for den sags skyld, og Frankrig tør ikke; det
ræsonnement kunde kanske slaa til, hvis ikke Tyskland i ryggen havde
Rusland, en halvciviliseret, despotisk behersket stat, hvis paafund man
aldrig kan beregne. Angreb først Rusland Tyskland, saa var der ingen
mulighed for at undgaa, at ogsaa Frankrig erklærede krig.
Der kunde være meget mere at sige og fortælle om neutralise
ring i relation til de enkelte lande; men jeg er bange, jeg allerede
ved disse strøbemærkninger har optaget interessen for længe. Jeg
gaar tilbage til den af Ligue Internationale adopterede plan for at
naa frem til en europæisk føderation. Det andet af de midler, som
den arbejder paa at faa anvendt, er permanente voldgiftstraktater
mellem de enkelte magter. Her kan der ikke snakkes videre frem og
tilbage, om hvorvidt en saadan ordning vilde være heldig eller ej;
denne forholdsregels bærevidde er indlysende. Meningen er altsaa, at
der mellem 2 eller tiere stater, som dertil maatte finde sig beføjede.
oprettes en traktat, hvorved de forpligter sig til at lade mulig paa
kommende tvistepunkter afgøres ved en for tilfældet nedsat voldgifts
ret. Der arbejdes for tiden med megen fremgang for at faa en saadan
traktat istand mellem England, Frankrig og de Forenede Stater. Mo
tion er vakt herom i alle de 3 landes nationalforsamlinger, og der har i
den anledning i 1888 fundet et møde sted mellem engelske og franske
parlamentsmedlemmer for at overveje, hvorledes sagen bedst kunde
fremmes. Ogsaa her er den politiske røre i Frankrig kommet ivejen;
men det er jo allerede meget, at spørgsmaalet faktisk er rejst, og trak-
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
