Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste Oktober - Om den nødvendige hjælp i huset (af fru Ullmann)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
simple eller for tunge til at fruen selv kan paata sig clem. Jeg mener,
det naturlige var, at husmoderen selv gjorde alt husets arbeide, hun
er jo dog ansvarlig for det altsammen; men da, som vi alle ved, dette
er umuligt, saaledes som livet nu en gang har artet sig, eftersom tid
og kræfter ikke vilde strække til, saa maa hun ty til et andet men
neskes hjælp, som da gjør hende den tjeneste at dele arbeidet med
hende. Mod godtgjørelse. Dermed er begge parter tjent. Naar da
visse arbeider tilfalder den, som hjælper til, er det ikke fordi de er
simple eller tunge, men fordi de er mindre væsentlige, kan ligesaa
godt udføres af en anden.
Det har været sagt saa ofte, det trænger ikke at siges om igjen,
de unge pigers opdragelse og undervisning er nu helt forskjellig fra,
livad begge dele har været. De heldigst stillede blir nu ført ind
paa en vei, hvor de siden kan søge videre uddannelse, hver efter sin
lyst og anlæg. De er ikke mer udelukkende henvist til sit eget uklare,
ofte saa vildledende følelsesliv, det som mange mener skal være det
eneste naturlige for dem. I sin ensidighed er det vist ikke mere na
turligt eller mindre abnormt end andre udvexter; livet lægger jo som
oftest sit korrektiv til, men under den aandelige proces, før ligevægten
er vundet, spildes mange gode kræfter og megen livslykke kan under
graves. Og den legemlige udvikling! ja, der er forskjellen om mulig
endnu større. En gang en vinter i slutningen af 20-aarene gik der
som et förargelsens skrig gjennem Kristiania; det var en ung skjønhed
fra en af byens fornemste familier, som hadde lært sig til at gaa paa
skøiter paa isen nede ved fæstningen. Damerne var indignerte, her
rerne 10, man fandt det mer end upassende, og ikke en eneste voved
at efterligne hende. Men nu slige friske, stærke, unge piger, som
gymnasticerer, rider, svømmer, gaar paa skøiter og ski, gjør lange
fodture og fjeldvandringer, som er vant til at bøie sin ryg og strække
sine arme, skulde ikke de, i den første tid, naar de selv har faat
hus, kunne hjælpe sig uden tjenestepige? Der var flere og større for
dele ved en saadan ordning end den blot økonomiske, skjønt den i
tilfælde kunde ha betydning nok.
Skulde vi vi paata os det trivielle arbeide? vilde vist mange
unge damer tænke i første øieblik. Naa ja, det kommer an paa,
hvorledes man tar det.
Disse unge piger har alt hos sig selv erfaret, hvilken velsignelse
der følger med ærligt arbeide, rettet mod et værdigt maal. Og übe
gribelig morsomt maa det være, kunne f. ex. løse en mathematisk
opgave eller føre en udenlandsk handelskorrespondance. Ikke for den
ene ting i og for sig, men for den mulighed et saadant første skridt
aabner for videre intellektuel og praktisk uddannelse. Men lignende
goder følger ogsaa med det huslige arbeide og ikke mindst. med det
294
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
