Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de November - Kvindelige arbeidere og den engelske geistlighed (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde opnaa samme heldige resultater gjennem sammenslutning. Hvis
kvinderne ikke fik retfærdighed, vilde samfundet faa en langt frygteligere
fiende at kjæmpe mod, end den de havde i undertrykte og viljestærke
mænd. Mødet var ikke bestemt til at ombytte de bestaaende kvindelige
fagforeninger med nye; men at styrke og udvikle alle saadanne instituti
oner og indgyde nyt liv i dem. Biskopen havde gjort en modig og
kristelig gjerning ved at presidere ved dette møde, og der var nok
dem, som vilde sige hanp at hans velærværdighed ikke havde noget at
gjøre paa samme platform som arbeideren og socialisten John Burns.
Men de stod der sammen som mænd, der havde hjerte for menneske
hedens sag og som mænd, der begge kjendte ost-Londons fattiges
kaar. De bad om retfærdighed, og han var glad ved at se, at der
var saamange andre tilstede, der ligesom biskopen havde lagt usle
klassefordomme og konventionelle betænkeligheder tilside for at søge
at bedre de forfærdelige tilstande, hvorunder deres medmennesker
levede. Kvinder havde samme ret som mænd til at have tilstrækkelig
løn, saa de kunde leve ordentlig og godt, og kvinderne skulde faa de
mandlige arbeideres kraftigste støtte til at at faa sine fordringer sat
igjennem.
Miss Glementinä Black (sekretær for de kvindelige fagforeninger)
anbefalede John Burns’ resolution, som blev antaget. Paa forslag af
arbeideren Mr. Tillet (bekjendt fra dokstreiken) og Lady Henry
Somerset blev en komité dannet for at udføre mødets beslutninger.
Tilsidst udtalte forsamlingen sin tak til mødets dirigent."
Yi har valgt at referere hvad der foregik paa dette møde, fordi
vi mener, det er nyttigt at føre frem vidnesbyrd om, hvorledes et
andet lands geistlighed stiller sig, naar det gjælder at hjselpe de for
trykte. Det er nyttigt at se dette, samtidig med, at vi har for øie
den norske geistligheds optræden - eller rettére ikke-optraeden ved
en lignende leiligked. Hele kleresiet de stummes leir! For at
være retfærdig, skal vi dog ogsaa meddele, hvad vi har hørt, at der
er prester, som har havt lyst at være aktive i anledning kvinde
streiken, men saa er det dette, at bispen først har ndtalt sig. Den
dialog, en saadan prestemand har ført i sit indre, maa vel have havt
en vis lighed med den mellem skolemesteren og klokkeren i „Brand“ :
Skolemesteren.
Hm, den, som turde blive rørt!
Klokkeren.
Ja, den, som ei var embedsmand!
339
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
