Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Har ni godt om penningar? (Busy)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Har ni godt om penningar?
Med disse ord rakte for kort tid siden en finsk kvinde mig et
ældre eksemplar af en norsk avis med opraabet: „til Norges kvinder“.
Jeg blev, som man her siger. „bra stukad“, ved at se norske kvinder
skulde give sine smaa sldllinger bort til et krigsskib, og min første tanke
var: dette maa jeg tale om i vort eget blad; — blev imidlertid för
hindret i at lade tanken bli handling, — og saa kom „Nylænde“. Jeg
blev saa hjerteglad, ved at høre kvinder derhjemme udtale sig derom
som M. D. i nr. 20
Det høres virkelig bra komisk, at Norges kvinder, de, som iklce
har et eneste ord at sige i statsanliggender, de, som arbeider for den
løn, hvorom man siger, det er kverken til at leve eller dø af, disse
skulde skjænke en million til krigsudrustninger, som man muligens
nogen gang i fremtiden kan faa brug for. „Har ni godt om pen
ningar ?“ siger udlændingen, ja det maa vi vist ha, naar saadanne
ideer kan realiseres. ,,Det store flertal, de, som henter sit bidrag fra
mændenes lommer, de blev det vel, som gjorde udslaget; men hvad
blir der saa tilbage af kvindens offervillighed ?“ siger M. D.
Det er blevet fremholdt dette opraab som et særdeles glædeligt
tegn, men jeg kan umulig se noget andet heri end kvindernes gamle,
vante uselvstændighed og ofring. Om Norges kvinder har en million
at give bort, skulde den da ikke være bedre anvendt, og vilde det
ikke være mere nødvendigt at skjenke den til understøttelse for norske, for
trykte kvinder. Jeg mener saadanne, som gjerne vil lære et
et bestemt fag, hvormed de kan tjene sit livsophold, saadanne kvinder,
som saa gjerne vil forsørge sig seiv, men som pappa svarer: Jeg har
ikke raad til at koste noget paa dig; —- at hjælpe sine sønner er han
jo nødt til, om der skal blive noget af dem; med døtrene er det jo en
anden sag, de klarer sig nok altid; thi de er vist alle skabt til et
slags kogemaskiner, mener den rettænkende, ømhjertede far, og det
bedste og billigste er at gifte dem bort, jo før jo heller, men saadanne
oprørere, som modsætter sig bestemmelsen, kan jo blive butikekspedi
tører eller kasserersker, de faar jo optil 20 kr. om maaneden, og mere
behøver jo „smaapigerne“ ikke. Det er saadanne stakkars kvinder,
jeg tror, behøver vor hjælp mere end statskassen. Tænk hvor mange
84 Nylænde. 15de marts 1&90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
