Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Foredrag holdt i Kvindesagsforeningen i Trondhjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjælp nok at yde en barselkvlnde paa sin gaard, eller raad til at betale
hendes ophold hvorsomhelst; han havde længe Ievet sammen med
denne pige, som tjente hos ham. Men alligevel sørged han ikke bedre
for hende, da hun skulde føde hans barn, end at hun ikke vidste, hvor
hun skulde gjøre af sig og i sin dybe nedstemthed og forladthed gik
hen og endte sit liv.
Lad os nu tænke os, at en mand, naar han fik vide, at en pige
gik med hans barn under sit hjerte, saa snart som muligt kom hen
til hende eller skrev til hende, bad hende være ved godt mod og raa
ded hende til at henvende sig her eller der for at faa ophold mod
betaling, som han skulde vedlægge. Lad os tænke os, at han loved
at være en trofast far for det barn, hun skulde føde, og at han altsaa
yded hende den støtte og de kjærlige raad, en kvinde i slige tilfælde
mere end nogen gang ellers trænger — — tror nogen af mine damer,
at en kvinde da skulde gjemme sig bort, føde i dølgsmaal og myrde
barnet? Eller gaa hen og hænge sig i en skov?
Aldrig!
Derfor ligger skylden for slige forbrydelser mere hos manden end
hos kvinden.
Men vore love og vort haardhjertede samfund straffer kvinden alenc-
Gid der var nogen, som kunde raabe ud til alle mennesker i
verden: Vær ikke saa kolde, vær ikke saa haardt dømmende, vær
ikke saa snare til at stænge eders døre, naar I forstaar, at en stakkars
pige bærer et barn under hjertet. Store ulykker kunde været und
gaaet, mange tilværelser kunde været reddet fra strafanstalterne og
blevet til velsignelse for sig seiv og samfundet, om alle de hæderlige
og dydige mennesker havde eiet en smule barmhjertighed.
Gid der var nogen, som ogsaa kunde raabe ud til alle de forførte
og forladte kvinder: Vær ved godt mod! Skjul ikke din tilstand, men
aabenbar den. Tænk ikke mere paa, at din skam er saa stor, fordi
du ikke er ægteviet; tænk paa, at det dog er den største hæder, som
kan times et menneske, at bringe et barn til verden, og at ihtet paa
jorden kan lignes ved den lykke, som en mor føler, naar hun lægger
det lille, levende, svage, bløde væsen, som helt er afhængig af hende,
ind til sit bryst og gir det der den næring, som er dets livsbetingelse.
Al forudgangen skam og lidelse bør være glemt for den store ære og
hæderfulde livsgjerning at opføde og opdrage et menneske! — Gid der
var nogen, som kunde tale saaledes til alle disse ulykkelige kvinder.
Jeg vil for øieblikket foreslaa, at vi henvender os til stortinget
for at faa en lov istand til bedste for de forladte, i dølgsmaal fødende
kvinder.
Dernæst vil jeg foreslaa, at vi begynder at tænke paa at faa istand
et understøttelsesfond for ugifte eller forladte barselkvinder.
Nylænde, iste mai 1890. 137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
