Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fornemmelse af, hvilken betegnelse man vilde sætte paa kristelige
mennesker, som vilde være med paa denne stemmeret, — jeg fik en
følelse af, hvad der vil skrives og snakkes ud over landet. Men jeg
vil henstille til de herrer af den modsatte side, at dersom det forholdet*
sig saa, at kvinden, paa samme tid som hun bliver for hjemmet og
omgangslivet, hvad hun har været, ogsaa bliver for samfundslivet en
velsignelse, —- dersom det forholder sig saa, er det da ikke et ansvar
ved at modsætte sig det? Jeg tror, man kunde lade være at bruge
de voldsomme udtryk og veraab, man har brugt her i denne sag.
Berger \ Da jeg igaar forlangte ordet, var det nærmest foranle
diget ved de ytringer, som .faldt fra hr. Ullmann angaaende dette
spørgsmaals religiøse side, sat i forbindelse med, hvad der vilde have
været tale om for 10 aar siden, baade angaaende syndefaldet, Petrus
og Paulus. Efteråt jeg idag har paahørt hr. biskop Heuch og hr
statsraad Hertzberg, kunde jeg for den sags skyld gjerne have fra
faldt ordet; thi jeg har intet at tilføie til, hvad der blev udtalt af de
herrer. Men naar jeg alligevel ikke frafalder ordet, er det, fordi jeg
har troet, efterat der ogsaa fra lægfolks side er blevet taget ordet i
denne sag og nu navnlig sidst af hr. Lavik, at jeg ogsaa turde be
nytte anledningen til at sige et par ord fra det standpunkt, som jeg
indtager. Jeg skal tillade mig med et par ord at berøre spørgsmaalet
om, hvorvidt denne reform ifølge grundlovens § 112 virkelig kan siges
at foreligge som et krav, der er bygget paa erfaringer, og det netop
saadanne erfaringer, som ligger i retning af at gjøre en saadan reform
absolut nødvendig. Det er ikke nævnt, med hvilken støtte i denne
grundlovsbestemmelse man har tremsat forslaget eller forfegtet det her
i denne sal. Jeg tror, det er et hensyn, som ikke burde ganske sættes
ud af betragtning. Jeg kan ikke med min opfatning skjønne, at der
kan foreligge nogen anden erfaring for et saadant krav end det an
dragende, som for ikke længe siden er omdelt her til storthingsrepræ
sentanterne, og hvori de 4533 kvinder i vort land forlanger at blive
stemmeberettigede paa det grundlag, hvorpaa mænd nu er stemme
berettigede. Men det er for mig intet bevis eller ingen erfaring for, at
denne reform er paakrævet; thi naar man tænker sig et tal af 4533
i forhold til kvindernes antal i vort land, saa er jo det en forsvindende
del. Og tager man hensyn til, elller man ved siden deraf ogsaa tænker
paa den maade, hvorpaa disse navne er samlet, saa turde det være
vanskeligt, om man kunde sige, at de var kommen der af personlig
egen drift og overbevisning. Jeg har mine tvivl derom, og det kunde
hænde, at der var mange, som, naar de vidste, at deres navne skulde
komme til at staa paa et dokument i Norges storthing med begjæring
om stemmeret for kvinder, for længe siden vilde have slettet sig ud
266 Nylænde, iste septbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
