- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
69

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Fra Camilla Collet-festen i Bergen (D. Merlies)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Derpaa gaves ordet frit, hvoraf mange benyttede sig.
Nilsen fremsagde følgende af hende seiv forfattede digt*):
*) Et par vers tidligere optaget i «Nylæncle.»
hvor haardt de stred,
Hun sprængte de lukkede dagligstudøre,
og til det længselsfuldt lyttende øre
i følge kom
en sprudlende flom
af vaarfriske tanker og — kampraab
Hun løste det bundne, hun elsked de smaa,
hun viste hvad kvinden kan gi og kan naa.
Hun tolked vor smerte, hun reiste vort haab,
og frihedens sag gav hun signende daab.
Nu høsten er kommen, nu sanke hun ind
vor tak for det alvor, hun gav i vort sind !
Hvert smertefyldt minde, hvert taarevædt savn
vi varsomt vil løfte i kjæiiigheds favn.
O Wergelands navn! Du har trefarvet klang
du slægt fuld af vilje, af syner, af sang!
Og Norge skal takke din høibaarne æt,
fordi den har kjæmpet for sandhed og ret.
Hvidhaaret staar hun, men ikke ældet,
saaret i kampen, men ikke fældet
endnu vidnende om
en ungdom, som
ikke flyr med de svindende aar.
Klarsyn hun fik i de lange nætter,
blodrøde mærker, som intet udsletter,
et lydhørt øre
og styrke at føre
frem de tanker, som smerter fødte.
Hun hørte de tusene ængstede røster,
hun saa sin stakkars bortglemte søster
stille forsmægtende
altid fornegtende
det der gir livet sit høieste værd.
De stod som planter, hvor sol ei trænger
varmende ind, hvor alting stænger
for videre syn,
hvor aandens lyn
aldrig splitter de graa-sorte skyer.
Da blev det for hende en livsens sag
at føre frem for den klare dag
hvad stilt de led,
hvad af menneskeliv her gik under.
Nylæncle, iste marts 1893.
Frk Karen
69

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free