Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Hilde (foredrag af fru Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hilde er blandt andet af formanden i Norsk Kvindesagsforening
hilset velkommen som et billede paa fremtidens kvinde. I et interes
sant og smukt foredrag har fru Nielsen git Hilde denne betydnings
fulde plads.
72
Og Hilde er af formanden i lærerindeforeningen stemplet med nav
nene kokette, rovfugl, og er af denne blet omgit med et skarpt: Tag
jer ivare! I et ikke mindre omhyggelig udarbeidet og fra formens side
ypperligt foredrag, har frøken Rogstad sendt Hilde til den anden yder
kant af verden. Intet under da, at Hilde maa bli omtalt!
Mellem disse to opfatninger deler partierne sig, og Hilde er som
selve stridsgudinden eller som en partifører, der bringer kamp med
tveæggede sværd og med saarende spydstik.
I fru Nielsens foredrag om de tre kvinder i „Bygmester Solness"
(der holdtes i studentersamfundets lokale i midten af januar) er Hilde
opfattet væsentlig symbolsk. „Hvis Hilde ikke skulde opfattes sym
bolsk, blev hun jo en bohémekvinde“, sa fru Nielsen.
At opfatte en karakter eller en person symbolsk, maa vel si; at
opfatte personens ord som billeder. Og der er jo saa meget i dette
Ibsens siste skuespil, som maa forstaaes billedlig. Hvor meget man
da bør opfatte som kun billeder blir altsaa spørgsmaalet, og dette blir
da en skjønssag — jeg havde nær sagt en smagssag.
En forfatter kan vel ikke heller ha noget imod, at hans digtning
virker som sol og dug for andre, og at der digtes videre paa den af
forfatteren givne grund. Der er vel neppe to mennesker, som tilegner
sig et digterværk paa akkurat den samme maade, og der er vel ikke
nogen, som tør paastaa at forståa et digterværk — eller en person i
et digterværk — i alle enkeltheder paa samme maade som for
fatteren seiv.
At derfor fru Ragna Nielsen valgte at se Hilde fra solsiden (om
jeg saa maa si) — at slaa fast alt det gode og indtagende ved hende
og at vende sig bort fra skyggerrre. med paastand paa, at disse kun
er at forstaa som billeder — herpaa kan der ikke være noget at si.
Fru Nielsens Hilde er vel nærmest en vakker digtning ligesom Ibsens
Hilde. Saa gaar det jo saa ofte nu for tiden med kritiske arbeider.
Dog kan seiv den, som har opfattet Ibsens Hilde paa en ganske anden
maade end fru Nielsen, være taknemmelig for det vakre, flatterede por
træt. Det er altid en nydelse at se et smukt portræt, seiv om man
finder’ skjønheden større end ligheden.
Frøken Anna Rogstad, som holdt sit foredrag i Kvindestemmerets
klubben forleden, havde ikke opfattet Hilde symbolsk, og derfor blev
hun ogsaa for frk. Rogstad slet og ret — som fru Nielsen sa —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
