Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Anna Hude (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dygtighed i disputatsen, at kvinden heller ikke savner slagfærdighed og
lethed i at forsvare sit standpunkt i sin videnskabelige opfattelse. Og
til ære for det danske universitets færere maa vi sige, at der vistes den
unge doktor den storste agtelse; ikke alene ved at disputere og tage
hendes afhandling med ikke mindre kritik end en ung mands, men
ogsaa ved at udtale deres glæde over at kunne optage en kvinde som
deres kollega.
De tre historiske professorer, Steenstrup, Holm og Ejrsiev, som var
hendes modstandere i disputatsen, og tillige havde været hendes
lærere, begyndte deres udfald mod afhandlingen med en overstrøm
mende ros. Saaledes sagde professor Steenstrup, at det var en lykke,
at der gaves kvinder, der vilde gjøre et saadant arbejde, og at ingen
lov hindrede dem heri. Enhver kvinde bør seiv afgjøre, om hun be
sidder legemlige kræfter dertil. „De, ærede præses, har stadig godt
gjort Deres videnskabelige talent, og jeg kan ikke ønske Dem noget
bedre, end at Deres legemlige kræfter maa slaa til, at De fremdeles vil
give os arbejder, der vil bringe os saa skjønt et udbytte". Professor
Erslev bragte ogsaa frøken Hude den største anerkjendelse ved at sige,
at det næsten var for meget at haabe, at den unge doktor skulde
kunne vedblive at give os mange arbeider med saa mange betydnings
fulde synspunkter som i denne afhandling.
Frk. Hude var overordentlig bevæget, og takkede rørt med ønsket
om universitetets stadige fremgang.
Desværre kunde kun en liden del af de mange, der ønskede at
høre disputatsen, komme ind. Universitetets smaa lokaler hindrede
dem heri.
Frk. Anna Hude er 34 aar gammel, født i Æbeltoft, hvor hendes
fader var amtsfuldmægtig, er opdraget i Roskilde. Som ganske ung kom
hun til Kjøbenhavn, hvor hun gjennemgik et kursus hos Femner, og
tog i 1882 studentereksamen, tog i 1887 guldmedallien for en afhand
ling om lensvcEsenet, og blev i 1889 ansat i rigsarkivet, hvor hun nu
er assistent.
Det er 16 aar siden, at Kjøbenhavns universitet aabnedes tor kvin
der, og der er i den tid udgaaet talrige kvindelige studenter derfra;
flere candidati magisteri er manduktører for unge mænd og kvinder,
og flere kvindelige læger praktiserer i Danmark; men frk. Hude har
æren af at være den første kvindelige doktor i den lærde verden“.
Under rubriken historisk literatur bringer J. A. F. i „Politiken“
en længere udredning af frk. Hudes skrift. Vi hidsætter begyndeisen
og slutningen af denne artikel:
„Den anerkjendelse, der fra opponenternes side blev ydet dr. Anna
Hude for hendes disputats, var alt andet end udtrykket for noget
somhelst slags galanteri mod Kjøbenhavns universitets første kvindelige
Nylænde, 15de april 1893. 109
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
