- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
114

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Et forsøg paa at anslaa værdien af det huslige arbejde (ved red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tægten ved jordbrug; thi her bidrager kvinderne direkte med til pro
duktionen, navnlig til udbyttet af fædriften; men seiv der tager man
neppe som regel hensyn til kvindernes personlige arbeide som et tillæg
til gaardbrugerens indtægt. I adskillige herreder tages end ikke hen
syn til værdien af selve gaardbrugerens personlige arbeide, skjønt dette
dog nu er mere tilfældet end før. Saa meget mindre da, naar spørgs
maalet er om det huslige arbeide. Bortser man imidlertid fra skatte
spørgsmaal og ser tingen fra et nationaløkonomisk standpunkt, synes
det ikke at kunne bestrides, at kvinderne ved sit huslige arbeide yder
et meget væsentligt bidrag til produktionen — et bidrag, der af en for
fader, som forøvrigt stærkt fremhæver den vigtige rolle, som kvinden
spiller i nationaløkonomien *), feilagtigen er bleven altfor meget begræn
set, naar han reducerer det kvindelige arbeide til den ting at forestaa
forbruget af det, manden erhverver.
114
At de forskjellige arbeider, der gaar ind under begrebet huslige
sysler, er af en produktiv art, springer navnlig i øinene, naar man ser
hen til de tarveligere husholdninger, hvor husmoderen og døtrene per
sonlig udfører mangeslags arbeider, som der i mere velstaaende fami
lier betales for, eller som under mere udviklede forhold udgjør gjen
standen for særskilte næringsgrene. Hvad forskjel er der i henseende
til arbeidets produktive art f. ex. mellem den vask, der företages i
huset, og den, der leies ud mod betaling, mellem luisbagning og bag
ning som industri, mellem forfærdigelse af klæder hjemme eller ved
betalte syersker eller skræddere? Det ene er jo ligesaa produktivt som
det andet. Og det samme gjælder ogsaa om selve det arbeide, der
gaar ud paa at forestaa husholdningen. Den, der vil føre sin egen
husholdning, men ikke har hustru eller voxne døtre, der kan overtage
dette, maa jo i regelen engagere en særskilt lønnet husbestyrerinde til
at forestaa husholdningen, hvilket er det bedste bevis for, at hustruens
arbeide, der gjør saadan udgift overflødig, har en økonomisk værdi,
der kan stilles ved siden af en indtægt, der flyder ind i den fælles.
husholdning. Det kan være vanskeligt nok at værdsætte indtægter af
heromhandlede beskaffenhed: men denne vanskelighed ophæver aaben
bart ikke indtægtens økonomiske realitet, og det synes klart, at hus
mødrenes arbeide i det overveiende antal tilfælde burde — rent øko
nomisk seet — taxeres adskillig høiere end en husbestyrerindes, med
ligesaa megen ret, som en gaardbrugers personlige arbeide maa taxeres
høiere end en gaardsbestyrers eller brugsfuldmægtigs.
Hvad de hjemmeværende døtre angaar, er det jo saa, at der navn
lig blandt de mere velstaaende samfundsklasser fmdes ikke saa faa,
’) Lorenz von Stein; Die Frau auf dem Gebiete der Nationalökonomie, Stutt
gart 1875.
Nylæncle, iste mai 1893-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free