Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Udstillingen af kvindearbeider (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den opgave, kvindékomiteen herved havde at løse, var derfor for
holdsvis enkel, slet ikke saa vanskelig, som H. G. synes at mene.
Vi er nemlig i Norge saa heldig at eie to originale hovedlinier for
kvindelig, textil kunstindustri, tilhørende saavel by som bygd: Teppe
vævning øg Hardangerbroderi, og al kraft blev derfor koncentreret paa
disse 2 brancher.
Et billedteppe, et å to aaklæder, et fag gardiner, udført i Hardanger
søm, en bordløber i samme arbeide i hvidt, er alt, hvad komiteen i sit
offentliggjorte program havde paataget sig at anskaffe af textile nutids
arbeider (bordløberen kom for sent til udstillingen, men den tager jeg
seiv med mig).
Paa vævningens omraade havde vi desuden et i aaklædeteknik ud
ført dørforhæng. Dette synes at have vakt H. G.s specielle mishag.
Et lignende teppe er tidligere sendt maleren Puvis de Chavannes som
gave fra norske kunstnerinder. Hendes Majestæt Dronningen, som tog
vore vævninger i øiesyn paa slottet, fandt teppet saa tiltalende, at hun
viste mig den ære at bestille mage til det. Et par elegante taagkurve,
smaa mesterstykker i dette nationale arbeide* hvilke i parenthes sagt
H. G. oversaa, blev desuden anskaffede, og hermed er programet for
de repræsentative nutidsarbeider fyldestgjort.
Vi skal faa lov at tilføie, at samtlige mapper blev anskaffet til
omslag for en afhandling, for musikalier og for fotografier — er altsaa
ikke udstillingsgjenstande. Vi medtog en del af de til komiteen ind
sendte gjenstande, nogle fordi det var første rangs arbeider i den prak
tiske vei, andre — ikke fordi de prætenderede noget — men fordi vi
gjerne vilde aabne smaa indtægtskilder. Og hvorfor ikke — uden för
argelse — Gogstadskibet, Stavkirken og den lille buket markblomster
som en hilsen fra moderlandet til vore landsmandinder. Vi kunde
saameget tryggere gjøre dette, som det er min hensigt personlig at
ordne den norske afdeling i Kvindernes bygning i Chicago.
Komiteen i Amerika udtaler specielt ønsket om at erholde krono
logiske samlinger. Det er selvsagt, at i løbet af et par maaneder skaf
fes ikke en kronologisk samling tilveie. Ved enkeltes, fornemmelig ved
hr. P. Simonsens overordentlige velvillie blev det os dog muligt at vise
imødekommenhed paa dette omraade, og der flndes meget værdifulde
arbeider imellem, som er nok til at vise, at norske kvinder baade i by
og bygd har havt smag og lyst til ædelt haandarbeide.
H. G.s fordømmelse til trods, har komiteen en bestemt følelse af,
at vor lille udstilling har været mødt med interesse og sympathi. Hvad
vi bød paa, var ægte norsk — ikke laante fjedre — og kanske kan vi
have haab om, at den har givet et stød fremover i god retning for
vort haandarbeide. Frida Hansen,
Nylæncle, 15de mai 1893.
paa komiteens vegne.“
131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
