- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
192

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Margaret Fuller (slutning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192
hentede hende, og de vandrede op til Monte Pincio for sammen at
møde sin skjæbne. Kanonaden blev dog ikke fornyet den nat, og ved
daggry forlod de stedet. Samme dag juli 1849 marschercde de franske
tropper ind i Rom. Fortene blev aabnet og Margaret og Ossoli skyndte
sig til sit barn. Midt i kanonernes tordon syntes hun at have hørt
ham raabe paa hende og jamre sig. Hun kom netop i rette tid til at
frelse ham. „Han var udtæret som et skelet, hans søde barneynde
var borte! Alt hvad jeg havde udholdt syntes let mod hvad jeg følte,
da jeg saa ham saaledes; altfor svag til at smile eller løfte sin ud
tærede lille haand“. Men med den ømmeste pleie bragte de ham til
bage til livet, Hvem ved, om det var en kjærlighedens gjerning, siger
Margaret, saa haard som denne verden er. Fire uger vaagede hun
over ham dag og nat, førend hun saa ham smile igjen, ..det stakkars
blege, svage smil". Da kom nyt mod i hendes hjerte, og hun beslut
tede at leve ,,dag efter dag, time efter time for hans skyld“.
Da barnet var helt tilfrisknet, reiste de veien over Perugia til Flo
rens. Som en klar plet mellem drivende skyer er dette korte kapitel
af Margarets stormfulde liv. Hvor hun nu fryder sig igjen. ,,Den rene
Ijeldluft er livselexir, og veiene er saa henrivende11 .
I oktober nedsatte de sig i Florens, og ægteskabet blev gjort be
kjendt. Men bekjendtgjørelsen faldt hende meget vanskelig. Det var
en tung gjerning at gjøre, siger hun, og i alle hendes breve føler vi
bevidstheden om at være i en vrang situation og frygten for mis
billigelse. Til nogle af sine venner udtrykker hun sig næsten brutalt,
ligesom hun vil udfordre al deres kritik med engang. Men uden und
tagelse svarede de hende med sympati og med tillid til hendes egne
motiver og handlinger. Sin moder var Margaret især taknemmelig for
den kjærlighed hun viser hende. Hun skriver, at hun kan dø roligere
nu hun ved, at hendes datter er omgivet af saa stor hengivenhed og
ømhed; hun udtaler ingen bekymring over deres fattigdom, men til
byder at dele sine smaa midler med dem. Om Ossoli skriver Margaret
aabenhjertig til sine venner, at han ikke i nogen henseende er saadan
en mand, som hendes venner vilde ventet hun skulde valgt — „uden
stilling og større dannelse og om alt, som indeholdes i bøger, er han
absolut uvidende“. Men hvad saa end den tilsyneladende uoverens
stemmelse var. saa blev forholdet mellem Margaret og hendes mand
trofast og ægte og med dybde i følelsen. „Min kjærlighed til Ossoli41 ,
siger hun, „er ren og øm, heller ikke har nogen undtagen min moder
elsket mig saa sandt som han gjør det. Mange har først maattet lære
mig ordentlig at kjende, andre har elsket mig med en blanding af fan
tasi og begeistring, henrevet ved mit talent til at forskjønne livet. Men
Ossoli elsker mig ved tiltrækningens egen lov; han elsker at være hos
mig, tjene mig og trøste mig .. I ham har jeg fundet et hjem . . .
Nylænde, 15de juli 1893.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free