- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
205

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - I anledning en paatænkt antikrinolineliga (ved red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nu tror vi, at den tidligere generations overdrevent vide skjorter
og uhyre staalfjer- og hestehaarsbure ikke i længden kan vinde gunst
hos vore dages kvinder, fordi deres maade at leve paa baade i hen
seende til arbeide og rekreation er saa helt forskjellig tra, hvad det
var for tredive aar siden, at hvad der til nød kunde gaa an dengang
vilde være helt umuligt nu. De, hvis daglige liv nødvendiggjor hyp
pige reiser med metropolitanjernbanen, i sporvogne, i omnibus, ja ogsaa
paa toppen af omnibus, som har i tusenvis af beskjæftigelser, der
medfører bevægelse, som søger adspredelser som fjeldstigning, roning,
for ikke at tale om lawn-tennis ønsker naturligen en dragt, som ikke
vil hindre dem i at bevæge sig raskt og let. En stil, der har karak
teren af unødvendigt omfang, vilde være altfor paatagelig ubekvem for
ikke at sige farlig til at kunne antages. Saadanne farer var ikke
ukjendt seiv i krinolinedagene; allerede dengang havde krinolinen et
og andet ulykkestilfælde paa sin samvittighed. Det var maaske for
endel af denne grund, at det forsøg, der gjordes for nogle aar siden
paa at gjenindføre monstret i en modificeret form under navn af kø,
ikke havde varigt held med sig og at de snevre, næsten tætsluttende
skjørter igjen gik af med seiren.
Fra køens periode kan vi maaske ogsaa fæstne nogle fakta af
betydning i vor erindring. Moden var fuldkommen universel, men
nogle faa, som krævede ret til at bære en dragt, der svarede bedre til
deres egen følelse af skjønhed og bekvemhed, emanciperede sig fra det
stygge tilbehør. Men der krævedes ikke nogen høi grad af mod og
uafhængighed for at gjøre det. De, som ikke fulgte moden, udsatte
sig ikke for værre end at blive betragtet som en liden smule „egen”.
De blev ikke udsat for at forfølges i gaden og kastes stene paa som
de ulykkelige bærere af Bloomerdragten for 40 aar siden; følgelig blev
de heller ikke skyet af deres venner.
Af denne omstændighed kan vi slutte, at modens tyranni langtfra
er saa mægtigt, som det engang var, og at det at være „afstikkende“
langtfra er saa stor en brøde som før. Heller ikke er det en brøde,
der er saa let at gjøre sig skyldig i som før. 1 London idetmindste
har publikum nu saa længe været vant til at se al verdens udlændin
ger, hinduere, kinesere osv. spadsere i dens gader hver i sine eiendom
melige dragter — saa en dragt maa sandelig være høist besynderlig —
og besynderlig i en ganske anden forstand end ved at være i uover
ensstemmelse med den foreskrevne Pariser-mode — for at den skal kunne
paadrage bæreren mere end et flygtigt blik eller opmerksomhed fra de
mange tusener, man møder. I denne vrimmel og mangfoldighed af
„stilarter“ kan man, hvad slags dragt man saa vil vælge, være næsten
sikker paa at finde kamerater, og individuel smag og hensyn til be-
Nylænde, iste aug, 1893. 205

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free