Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - I anledning en paatænkt antikrinolineliga (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
solsikke*) og lilje, saa hører man dog om kunstnerisk dragt, og siden
den tid har det været anerkjendt, at inden visse giænser kan enhver
kvinde nu klæde sig efter sin egen smag uden at blive seet paa som
egen eller underlig — at sige hvis hun ikke hører til en ultramoderne
kreds og gjør sig det til en specialitet at klæde sig efter skrædderes
og modehandleres aller nyeste paafund, i hvilket tilfælde trældommen er
fuldt saa ynkelig som i gamle dage.
Med denne erfaring fra förtiden for øie tror vi at kunne sige, at
den fortsatte emancipation fra stygge, skadelige og ubekvemme moder
bør fortsættes i samme retning, nemlig i udviklingen af sansen for skjøn
hed og sand harmoni og i hævdelse af det individuelle. VI nævner
skjønhed endog før bekvemhed, ti det er vor overbevisning, at udvik
lingen af skjønhedssansen maa resultere i sansen for hvad der er frit
og bekvemt, i modsætning til hvad mange tror, at det stygge er det
bekvemmeste. Det instinkt, som tilsiger en at give og modtage skjøn
hedsindtryk ogsaa i det rent ydre er i og for sig saa naturligt og
godt, at det vilde være et tab, om det blev fornegtet i henseende til
dragten. Det er den perverse smag, der har frembragt modens sørge
ligc udskeielser, det gjælder derfor ikke at indskrænke den rolle sma
gen maa spille, men at hæve og rense den. Og erfaring tror vi vil
vise, at det er gjennem paakaldelse af den mere end gjennem tale om
hvad der er nyttigt og sundt, dragtreformen ogsaa i hygienisk retning
kan fremmes.
En dragt maa være i overensstemmelse med sit formaat og sine
omgivelser for at virke harmonisk, men der kræves ogsaa dannelse
og smag for at bringe den til at passe for den enkelte person. Det
er dette individuelle moment, i henseende baade til komfort og skjøn
hed, som efter vor mening altfor mange af de moderne dragtreforma
torer ser for meget bort fra. Der kan være forskjellige meninger om
de forskjellige arter af „divided skirts“ og særskilt underskjørt og ben
klæder, om reformliv eller sundhedSkorset, om fordelene ved uld eller
bomuldsundertøi og saa i det uendelige. Individuel smag og dom om
hvad der passer bedst, faar afgjøre sagen for hver enkelt, det vilde
være skade, om dragtreformationen skulde slaa ud i en stereotyp stil,
der ikke gav individuel smag og fantasi raaderum. Vi har et afskræk
kende exempel i den stereotype mandlige dragt, hvis lovpriste frihed
fra modegalskab har, synes vi, resulteret i den offentlige menings
grummeste tyranni i henseende til dragt, og som ikke engang har for
tjenesten af at være heft ud bekvem til undskyldning for dens uklæde
lige styghed. Vi tror vi tør sige, at i det hele taget er det nu her i
*) «The sunflower», et slags emblem — skjønhedstypen — for den æsteliske
menighed, 0. a.
Nylændé, iste aug. 1893. 207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
