Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de december - Norsk kvindesagsforenings tidsskrift (af Grina Krog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
seiv, at medarbeidernes tal, under de nævnte omstændigheder, dog
efterhvert vil indskrænkes. Tid er jo som bekjendt penge, og det hæn
der ikke saa sjelden, at talent og interesse staar i omvendt forhold til
økonomisk evne. Der er imidlertid ogsaa mere indre grunde, som har
gjort, at man efterhvert er blevet temmelig alene om arbeidet. Som
overfladisk moderetning maa kvindebevægelsen siges at have havt sin
tid i vort land, den er ikke længer sensationsnumeret — ikke til hver
dags ihvertfald — et forhold, som ingenlunde i og for sig er at beklage,
men som man nok kan forstaa maa øve sin indflydelse i rapporten
med publikum.
324
„Nylændes“ første hefte udkom med titelbillede af Erik Weren
skjold og digt af Jonas Lie. I henvendelsen til publikum udtales:
„Vi vil søge at orientere os, hvor vi staar, med opmerksomhed
følge de fremskridt, der som en nødvendig følge af det indvundne fuld
byrder sig seiv, samt forsøge at give initiativ til og vække diskussion
om fremtidige reformer."
Denne plan er ogsaa fulgt. Diskussionen har forøvrigt ikke
været livlig i de sidste aar, men saa har vi til gjengjæld havt flere
resultater end tidligere at give besked om.
„Holder vi os det endelige maal for øie: paa den ene side bort
ryddelse af alt det, som hos kvinderne seiv virker forkrøblende og
hemmende for deres udvikling, paa den anden side den forandrede vur
deren hos omgivelserne, vi kunde fristes til at sige, omdannelsen af
det hele samfunds følelse — da forstaar vi, at det blot er en begyn
delse, som er gjort, maalt med den maalestok blir det smaat det som
er udrettet, og vort blad nærer heller ikke saa hovmodige tanker, at
det mener det skal kunne udføre, hvad der maa være generationers
verk. Hvad vi vil, ei at arbeide os energisk fremover og i saa stort
følge som muligt.“ —
Det er denne følelse af sägens storhed og dybde og arbeidets be
grænsning, men ogsaa ansvarsfuldhed, som har været den ledende og
har hjuipet til at holde kursen ret. For jeg tror, at det første organ
for norske kvinders ret — med alle sine mangler, under vexlende veir
og i ugreie farvande, har styret slig, at den dyre last ikke har taget
skade.
Det vilde forøvrigt være utaknemligt blot at betone vanskelig
hederne og ikke den glæde og tilfredsstillelse arbeidet har ført med
sig. Paa mange maader er forventningerne overtruffet. Det har spiret
paa steder, man skulde troet var golde og ufrugtbare. Og de direkte
vidnesbyrd om at der er bragt lys og styrke er ikke faa.
I redaktionens henvendelse heder det ogsaa:
Nylænde, 15de decbr. Ig93-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
