- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
34

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Träumerei (Helene Lassen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34
arbeide „klarer biffen", for at bruge dit eget udtryk. Ægteskabet er
ikke til, forat unge piger skal faa udvikle sin ulykkelige trang til drøm
meri og sværmeri, men for at lære dem af dermed.“
Men han lod, som han ikke hørte hendes spydige svar og fort
satte rolig:
„Hvorfor bruge saa høitflyvende udtryk som „himmerige paa
jorden“, „paradis" o. s. v.?“
„Det har I seiv stor skyld i. Husk forlovelsestidens netop saa
høitflyvende udtryk. “
„Ja, det var en feil af os; men Herre Gud —en liden stund til
at drømme og flyve om med vinger paa maa vi mænd ogsaa ta os —
„en episode" ved du. Jeg tænker, man maa ha den, som enhver
anden barnesygdom."
Hun vendte sig bort med et smerteligt udtryk. „En barnesygdom"
kaldte han nu disse følelser, som engang havde været hele livet for
dem begge!
Og saa — ja, saa var vi der igjen! Disse taarer, som han aldrig
taalte at se.
Han gik bort til hende og sa med noget af den gamle ømhed i
stemmen:
„Hør nu her, kunde vi ikke bli enige om, at være tilfredse med at
arbeide sammen og ha det hyggeligt sammen? To kjedelige, hver
dagslige ord, synes du? Men i arbeidet finder jeg den største tilfreds
stillelse, og hvad det andet ord angaar, saa høres det saa tarveligt ud,
men — det passer for mennesker, som arbeider.“
„Kan ikke vort hjem bli en liden fredelig plet paa jorden, hvor vi
hviler ud og har det hyggeligt sammen, naar vi har tilbragt vor dag
nyttigt og godt?“
Hun saa op paa ham og syntes, han saa saa god og trofast ud,
og i øinene laa et saa inderligt ønske om, at ogsaa hun maatte lære
at kjende den alvorlige, nøisomme glæde ved livet, som han havde
fundet.
,.Jo, hvad du sa om arbeidet før idag, slog mig ogsaa. Jeg vil
se, om jeg ikke kan faa tag paa at arbeide lidt anderledes. Saa kanske
vi endnu kan mødes, lagde hun stilfærdig til.
Luften er kjølig og nøktern, eier intet i sig af vaarens fine længsler
eller høstens skjønne melankoli — just en dag til at arbeide i.
„Ja, det opnaar det da ogsaa grundigt!"
Han bøied sig ned til hende;
Hun tog stille hans haand og sa:
Det er en klar vinterdag, nogle aar senere.
Nylænde, iste februar 1894.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free