Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Fortids- og fremtidstyper (G. K.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en bestemt moral, især kjønsmoral, der i den rene kunsts navn, paa
en latterlig overlegen og ophøiet manér, serveres os saa rigelig, og jeg
synes meningsfæller maa glæde sig over, at der er kommet en saa
aaben og kraftig udfordring til denne ikke uskadelige humbug.
Alligevel er det ikke den hanske forf. kaster til denne retnings
mænd, som har bragt mig til at give mit ord med i laget, men den
hanske, der kastes til — mandinden.
Og i vort skatkammer, hvor vi opbevarer alle de „tidens tegn“,
som viser, at en høiere erkjendelse er i vext, skal denne hanske
faa en plads og en hædersplads.
Talen er om heltinderne i de to nylig udkomne bøger „Balkonen“
af Gunnar Heiberg og »Julies Dagbog" af Peter Nansen (to arbeider,
forøvrigt af høist ulige værdi, det første efter min mening et interessant
kunstværk). Hr. Collin udtaler her:
„Hendes liv (Heibergs Julie) har intet indhold i sig seiv;
det samme gjælder Peter Nansens „ Julie". Begge Julier er
mandinder, stakkars bortkomne ribben, som lider af hjemve
til manden. Naar Abel er borte, er alt „tomt, mørkt og koldt
omkring" den heibergske Julie. Og Peter Nansens Julie lever
i den yderste armod paa livsindhold, indtil hun lar sig forføre
af skuespilleren Alfred Mørch. Denne mand „med artistisk
frihedstrang" kan naturligvis ikke give hende mere end én liden
del af sig seiv. Men for hende er det rigdom nok. „Jeg kan
intet, ved intet, er intet uden dig" — siger hun. „Han maatte
slaa og mishandle mig" .... „Som en hund vil jeg krybe
for ham". „Jeg elsker dig for høit til at fordre dig helt" (nøi
somhed er en hoveddyd i den bohemiske kvindelighed), „Jeg
havde intet at fordre af dig". Han er kunstner og kan altsaa
ifølge hr. Peter Nansen ikke være helt menneske; han maa
foretrække flere halve eller ufuldstændige kjærligheder fremfor
én hel kjærlighed. Hun tilbyr ham, at han kan ta en „med
hustru." Men han erklærer, at nu faar det være slut. Han
aarker ikke mere. Og Julie beundrer hans »artistiske friheds
hedstrang“, hans „høitflyvende fordringer til livet", hans „høie
flugt". Senere lever hun paa de „rige minder." Tendensen
er ikke blot den enkle og lidt grove, at det lønner sig for unge
piger af dannede familier at ha kjærlighedseventyr, før de gifter
sig. Men tillige den, at de maa være nøisomme og »flinke
piger"; ikke besvære kulturmændene med langvarigt paahæng.
De maa huske, at for kvinderne er elskoven alt (endog, som
her, elskov uden lige ret; elskov uden børn); men for kultur
mænd er den bare en forbigaaende stimulans, som kan stive
Nylænde, iste februar 1894. 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
