Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - En af Danmarks første kvindelige læger (ved red.) - Vort hjemmestel: Lidt om gyldenlæder (En af faget)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
hos de mandlige kolleger, samtidigt med, at bornerte fordomme i folket
skulde overvindes.
Danmark kan være stolt af sine første kvindelige læger ; de har
alle vundet anerkjendelse og hævder deres plads som udmærkede læger.
Fru Kramp-Lange var en af dem, og vi kan maaske tilføie en af de
mest afholdte, hvortil hendes smukke ydre og optræden bidrog.
Der er skrevet meget i bladene om hendes elskelighed og den be
undring, hun var gjenstand for blandt sine kolleger; men den største
ros over hendes korte virksomhed er dog den sorg, hendes død har
bragt blandt de kvinder, som allerede havde sat deres haab til hen
des hjælp. De er ikke ganske faa.
Fru Kramp-Lange havde først taget almulærerindeexamen 1874. I
1880 blev hun student og havde med vore andre kvindelige studenter
faaet sine kundskaber i latin og sprog hos kand. Ludvig Trier, der
skal have æren for det store bidrag, han har ydet kvindesagen ved
ikke alene at give sin undervisning, men ogsaa ved bestandig at op
muntre kvinderne til selvstændig gjerning og ved i sin undervisnings
anstalt at stille de unge mænd og kvinder lige i sin fellesundervisning.
Sin uddannelse som medicinsk kandidat har hun modtaget dels
paa Almindeligt hospital under professor Brandes, dels paa Frederiks
hospital under overkirurg Oskar Block.
Strax efter sin uddannelse giftede hun sig med dr. Lange, og nu
praktiserede begge ægtefællerne i fællig. Kun 43 aar gammel døde hun
efter at have bragt 2 sønner til verden“.
I vor tid sværmer alle og enhver for antikviteter af en eller anden
sort. Nogle samler paa gamle sølvsager, andre har kastet sin elsk paa
udskaarne skabe, atter andre har en sand vurm for gammelt gylden
læder til tapeter, som stolbetræk og lignende. At foretagsomme for
retningsfolk ikke har undladt at slaa mynt af folks antikvitetsmani er
selvfølgelig. Mange har forsøgt at efterligne det gamle gyldenlæder —
har optaget gamle mønstre og har virkelig produceret ting, som ser
baade antikt og smukt ud.
Men kunsten at frembringe gyldenfeder, som i længden er hold-
Uort hfemmesfel.
Lidt om gyldenlæder.
Nylænde, 15de august 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
