Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 16 Præstegaar den.
»Men — men — jeg synes, her mangler
noget! Det forekommer mig saa bestemt, at
jeg saa Jomfruen pakke ind en Aarfugl imorges;
— kjære Fredrikke! husker ikke du ogsaa —?
»Undskyld Mor! men du ved, jeg befatter
mig ikke med Madstel.<
Rebekka saa paa sin Fader, Lintzow ogsaa,
og Præstemanden satte et Ansigt op, paa hvilket
selv Ansgarius kunde læse Brøden.
»Jeg kan dog aldrig tro« — begyndte Fruen,
»at De — Hr. Pastor! — er i Ledtog med« —
Men da maatte han le og tilstod under megen
Munterhed, medens Gutterne bragte Pakken med
Fuglen ud i Triumf. Stemningen var ypperlig.
Konsul Hartwig var henrykt ved at erfare, at
den geistlige Herre ogsaa kunde gaa ind paa
en Spøg, og Præsten selv var saa let tilmode,
som han ikke havde været paa mange Aar.
I Samtalens Løb kom en til at nævne, at
Arrangementet vistnok var meget landligt; men
Retterne vare for bymæssige. »Til et Maaltid
paa Landet hører tyk Mælk.<
Rebekka reiste sig strax og bad om at faa
Lov til at bringe en Mælkeringe; og uden at
høre paa Fru Hartwigs Indvendinger forlod hun
Bordet.
»Lad mig hjælpe Dem — Frøken!c« —
raabte Max og løb efter hende. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
