Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Den katolske Lære er den guddommelige
Spørgsmaalet om Kirkeforsamling og Pavemagt i 10
Aar, eller rettere det udartede til aabenlys Krig om
Magten i Italien mellem den voldsomme Pave Paul IV
og Philip II af Spanien. Først da ogsaa Frankrig med
Bestemthed krævede en Kirkeforsamling afholdt og
truede med i Nødsfald at ville lade den blive blot fransk,
maatte Paven falde til Føje. I Huj og Hast
sammenkaldtes Tridentiner-Conciliet paany, og det næste Møde,
17. Session, ansattes, som om der slet ingen Afbrydelse
havde været, til 18. Januar 1562.
Forholdene var denne Gang yderst vanskelige for
Pavemagten. De tre Hoveddeltagere Frankrig, Tyskland
og Spanien mødte hver med nye, farlige Særmeninger
om Præsteægteskab, forandret Pavevalg osv. Og de
var enige om det saakaldte „episkopale System",
hvorefter Biskoppernes Magt og Myndighed stammede
direkte fra Gud og ikke beroede paa nogen Overdragelse
fra Pavens Side. Gud styrede sin Kirke som
Bisperepublik ikke som Paveenevælde. Ikke desto mindre sejrede
Paven. Og dette skyldtes fremfor alle hans fortrinlige,
nyskabte Garde, Jesuiterne.
Thi med overlegen Dygtighed ledede disse
Forhandlingerne. Man gav tilsyneladende efter i det mere
akademiske Spørgsmaal, om Gud styrede sin Kirke gennem
Bisper eller gennem Paven alene, med Fler- eller
En-keltdømme. Man opgav ganske at faa fastslaaet
Pavens Ufejlbarlighed. Men til Gengæld opnaaede man de
to afgørende Fordele: Den gamle katolske Lære
opstilledes rent og skarpt og erklæredes for den
guddommelige. Og alle de mangehaande Misbrug i kirkeligt Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
