Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Ja, det mener jeg netop,» råbte maleren med
truende patos.
«Herr Ödman,» sagde Akesson leende, «det
ved vi jo alle, at det nu bare vil sige, at man
deroppe synger: Jeg er Achilles, morske Achilles,
morske Achilles . . . Det er en meget uskyldig
fornøielse; længer kommer det så alligevel aldrig.»
Maleren satte to øine i ham, men da han
derunder mødte et andet par øine, gled de til siden;
og da Randrup i det samme kom til, gjorde han en
dyd af nødvendighed, ledede det bele over i det
komiske og holdt en lang panegyrisk tale for
Randrup.
Også maleren blev efterhånden usikker i
stemmen, tungen ligesom gled uophørlig i munden på
ham. Men han holdt ikke op; bare snakkede videre.
«Jaså, De tror endnu på den gamle saga, herr
herredshøvding. Jeg forstod det iaften . . . «fy for
fan», sagde De. Hvorledes kan man sige «fy for
fan» til den ting, når man har fyldt tredive år.
Det er vel romantiken, som sidder igjen i kroppen,
ligesom arvesynden. At De ikke lægger bort sådant
noget gammelt skrab! . . . . Ser De, jeg, jeg -—
ved — besked! Jeg kjender kvinden. Undtagelser?
Der findes ingen undtagelser. Hvorfor undtagelser?
Jo, derfor, at — De — lader — Dem — lure!
Lader Dem lure, siger jeg . . Ser De, jeg har
erfaring, jeg. De skulde bare gå i skole hos mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
