- Project Runeberg -  Øieblikket / Nr. 2 /
4

(1855) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4
siger, den ilde Omtale af hans Person stal flade ham i
jordisk og timelig Forstand? Og — tænk engang efter! —
troer Du ikke, at jnst i den Omstændighed, at de Fleste, der
træde offentligen frem, dog til syvende og sidst have jordisk
og timeligt Formaal og derfor saa travlt for at retfcerdig
gjøre sig mod enhver Anklage — troer Du ikke, at denne
almindelige Travlhed flader ogsaa derved, at den forvcrnner
Menneskene til Intet selv at gide for at komme paa det Rene
i en Sag og for at kunne dsmme, ingen Uleilighed selv at
ville have, ingen Anstrengelse, fordi der nu tildags i alle
Forhold ikke mere findes Lccrere men — Opvartere?
I ethvert Tilfcrlde, jeg agter at tage den Sag ander
ledes; jeg agter at see det adskilligt langsommere an med at
modvirke al denne Forfalflen og Forvansken, al denne Logn
og Bagvaskelse, alt dette Pjat og Pjank. Deels lærer jeg
af det nye Testamente, at det at Sligt msder er Kjendet
paa, at man er paa den rette Vei, saa jeg da selvfslgcligt
ikke just skulde forhaste mig med at faae det bort, med
mindre jeg snfler snarest muligt at komme paa den forkeerte
Vei. Deels lærer jeg af det nye Testamente, at hvad der
timeligt betragtet maa kaldes en Plage og hvad man efter
Timelighedens Vegreb maatte see at blive fri for jo for jo
hellere, at det evigt har et Værd, saa jeg da selvfolgeligt
ikke just stnlde forhaste mig med at see at slippe, hvis jeg
da ikke snfler at narre mig selv i Forhold til det Evige.
Saaledes førstaaer jeg dette; og nn kommer jeg til
hvad deraf vil folge for Dig. Hvis Du virkelig nogensinde
har havt en Forestilling om, at jeg tjener noget Sandt: nu
vel, der stal fra min Side leilighedsviis blive gjort, men
kun hvad netop er akkurat nødvendigt for at Du, naar Du
vil anstrenge Dig og passe paa, flal kunne modstaae For
falskningen og Forvanskningen af hvad jeg siger, og alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/oieblikket/2/0006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free