Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den romerske republiks undergås«
Alperne« (omkring Po), gav sig da til at angribe gallerne
paa den anden side Alperne og indtog deres land (nu
Frankrig) i en række krige, hvori han skaffede sig en
udmerket hær, som var villig til at følge ham i liv og
død. Da Pompejus omsider merkede, at Cæsar blev ham
for sterk, blev han Cæsars fiende og fik senatet til at
forlange, at Cæsar skulde give sin hær afsked. Cæsar
svarede, at han kun vilde gaa ind derpaa, hvis Pompejus
vilde gjøre det samme. Da senatet til gjengjæld vedtog,
at Cæsar var statens fiende, udbrød denne: »Tærningen
er kastet«, gik over Rubieo og rykkede mod Rom.
Cæsar
indtager
Gallien
Cæsar
gaar over
Rubico.
[-Borgerkrig-]
{+Borger-
krig+}
mellem
Cæsar og
Pompejus
Cæsars
enevælde
6. Pompejus maatte flygte
fra Italien til Grækenland,
hvor han samlede sin hær,
men Cæsar fulgte efter og
slog ham. Da Pompejus søgte
tilflugt i Ægypten, lod kong
Ptolemæos ham dræbe for at
tækkes Cæsar. Men Cæsar
viste morderen ringeagt og
indsatte i Ptolemæos’s sted
hans skjønne søster
Kleopatra, i hvem han var blevet
forelsket. Endnu maatte Cæsar
kjæmpe mod mange fiender.
Stundom seirede han let, som dengang han skrev hjem:
»Jeg kom, saa og vandt«, stundom med møie. Men til
sidst havde han overvundet al modstand, vendte hjem til
Rom og valgtes til enehersker paa livstid.
7. Da Cæsar var bleven enehersker, bar han sig ikke
ad som Sulla. Han dræbte ikke sine modstandere, men
søgte at vinde dem ved mildhed. Han vilde ikke have
den store mængde fattige dagdrivere i Rom, som levede
Cæsar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
