Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I O 2
Holtens Memoirer var man forargede. Man skal ikke
nedskrive Ting, man meget bedre kan betro mundtligt, det er
Brud paa den nationale Kultur. Om H.C.Andersen véd man
tusinde Latterligheder, nogle oven i Købet ret perfide, Gud
bevares, genial Digter, men som Menneske, Vorherre bevare
os. Om Jenny Lind elskede ham, er noget, man for længe
siden er kommen ud over. Saa er der Kamma og Molbech
og Fru Heiberg og Wiehe, Overskou og Ernestine Bertelsen,
Bøye og Mariane Flekkefjord. Meget interessant!
Det er nu alle de Døde, og om dem taler man, af Princip,
kun godt. Men overfor de Levende, føler man, ved stiltiende
Overenskomst, at man har friere Tungebaand og bredere
Munde. Man lægger Grundlaget til en vordende Tradition,
bygget paa paalidelige Anekdoter. Noget maa der virkelig
gøres for Efterkommerne, man føler Ansvaret.
Mændene fra atten Hundrede og halvfjerds er man heldigvis
færdige med, hvilket Slid. Man er begyndt paa Generationen
firs og halvfems, det Historiske danner sig langsomt. Hvad
det Arbejde koster for Hovedbrud og Indignation! Man aner
det ikke.
Hvad et Kulturhjem maa lide i vore Dage, inden det gætter
det rigtige!
Men derfor findes slige Hjem jo, disse stille, beskedne,
aandsfornemme Huse, der hygger sig saa langt bort fra Gadens
Bagvaskelse og Døgnets Sladder, med klare Gardiner og røde
Hyazinter. Held være Danmark, det har endnu en Snes af
den Slags.
Det er rart at være et gammelt Kulturland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
