Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hundrede andre Kvinder, Goethe beærede med sin
Opmærksomhed. En Kvinde, der elsker en stor Digter, har derfor at
opbevare, hvad hun faar af Breve, det lønner sig alligevel i
det lange Løb. Thi hvem erindrer nu den lille Minna
Herz-lieb, som Goethe elskede — uden videre Korrespondance.
Korrespondance maa der til, hvis man skal tro paa
Følelsernes Ægthed, og Bettina von Arnim gjorde klogt i at gemme
paa, hvad hun havde af Breve, og saa udgive dem i fri
Bearbejdelse. Bettina blev gammel, og hun blev Forfatterinde.
Blæk flød fra hendes Pen, og hvad der havde klædt hendes
lille, fine, ekscentriske Person i hendes Ungdom, det blev
ligesom lidt vel bisart med Aarene. Hendes Hjerteromans
umaadelige Berømmelse gjorde hende en Smule
overmodig og udfordrende, hun tog Enepatent paa den døde
Goethe, nu havde hun ham jo hel og holden, uden Mçdsigelse.
I hendes sidste ti Aar opofrede hun sig fuldstændig for sin
Yndlingsidé, at rejse Goethe en Kolossalstatue efter hendes
eget Udkast. Men der kom ikke Penge nok ind, og hun
døde uden at faa dette brændende, længselsventede Ønske
opfyldt.
Endnu paa sit Dødsleje laa hun, med rystende Haand, og
tegnede paa de mange Udkast, hun havde gjort til
Monumentet.
Ved den mægtigt tronende Olympiers Fod havde hun ikke
glemt at tegne sig selv som den Udødeliges Genius — en
kvindelig Genius, til hvis Lyres Spil Digteren tankefuldt
drømmende lytter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
