- Project Runeberg -  Om Johan Ludvig Heiberg. Nogle litteraturhistoriske Oplysninger /
7

(1867) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aarhundrede som Vidnesbyrd om de deilige Toner,
Ingemann allerede ved sin første Fremtræden forstod at aflokke
sin Harpe, som f. Ex. »Torquato Tasso«, »Marsk Stlgs
Døt-tre«, »Vift stolt paa Kodans Bølge« o. 11. Men det laa i den
unge Digters hele Aandsretning og Sindsstemning, at han
gav Tunge til en stor Del af de Ideer, der i hin sødladne
Tid rørte sig i Folket, og anslog Strenge, som gave en god
Klang. Og om end Ingemann omtrent et halvt Seculum
senere har yttret, at hvad hans Modstandere den Gang kaldte
Sentimentalitet, af ham kaldtes Følelse, saa kan og skal det
ikke nægtes, at en stor Del af de Stemninger, han gjorde sig
til Tolk for, og som paatrykke hans Digtervirksomhed fra
den Tid sit characteristiske Præg, langt snarere vare Føleri
end Følelse, uden at man derfor kan bebreide ham at være
fremtraadt med et falsk Skin af Følsomhed, thi Alt, hvad
der kan kaldes Falskhed, laa langt borte fra hans ærlige Tanke;
men denne Sentimentalitet havde han ubevidst modtaget af
Tiden og næret af sit eget Indre, og jo mere han digtede
sig ind i den, jo mere maatte den fremtræde. Den viser
sig tydeligt i mange af de Digte, der netop bleve Publicums
Yndlingssange, og til hvis Sujetter han helst vælger
saa-danne gyselige Emner, som ret ere skikkede til at vise den
evige Strid mellem Jordisk og Himmelsk, mellem Kjød og
Aand, mellem Støvet og Sjælen, og som alle ende med en
skjærende Disharmoni, en Genre, der træffende er parodieret
i Weyses under Mærket Severus S— skrevne morsomme
Ballade »Slgnelll«. Vi kunne som Exempel paa saadanne
Digte nævne »Graveren«, om en Olding med hvide Haar,
der i Midnatstimen paa Kirkegaarden graver en Grav for sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:23:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/omheiberg/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free