- Project Runeberg -  Om Johan Ludvig Heiberg. Nogle litteraturhistoriske Oplysninger /
97

(1867) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

odder og havde en Pike som Rundetaarn, saa skulde I, vær
en evig! bare see Løier.* Derpaa sluttes denne lange
Artikel med følgende kraftige Tiltale:

»Nu vil jeg haabe de Smaa nok kan stave sig frem, og
stave sig til, hvad de vil baade ved at stampe imod Braadden,
seer jeg imidlertid, at de endnu behøve nogle Timers
Undervisning, som den Riimbrevet gav dem, skal jeg tjene dem,
thi jeg har fuldt og fast besluttet, ikke at standse deres
Optugtelse paa Halvveien, men blive ved saa længe, til de
lære, de ere Drenge, som skal læse bedre over, førend de
vil snakke med, eller til de lære mig, at jeg er Drengen,
som jeg umulig kan troe paa deres Ord, om de end
beseigle det med deres høieste Trumf, ja om de saa viste
mig, at de kan skjælde, bande og banke alle Gammelstrands
Matroner baade sønder og sammen, thi det beviser i mine
Øine hverken mere eller mindre, end hvad jeg veed, at de
ere store Bengier, og at, naar man regner Statister, Figuran ter
og Klappere med, er deres Navn Legio. Gid det for Resten
gaae dem vel, der ikke vide hvad de gjøre, og gid de Andre
maa ligge som de have redt, saa man kan faae Ørenlyd og
Tid til noget Bedre.*

Heibergs Svar, der aabenbart er hans matteste Indlæg i
denne Sag, stod at læse allerede i det næste Nummer af
»Skilderiet* (12te April) underoverskriften: »Pegefinger mod
Pegepind«. Hvad der i dette Svar fortjener at bemærkes,
er den Omstændighed, at Heiberg intet Sted med et Ord
omtaler Ingemann; selv Grundtvigs lyriske Udbrud om den
»duftende sjungende Blomst«, der »er sig selv en Gaade«
og længes efter • Aandernes Kjærlighed og Spbærers Harmo-

7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:23:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/omheiberg/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free