Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Ned Lands Forbittrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
ud af denne hermetisk tillukkede Pladekahyt, og dersom
den selsomme Besalingsmand paa denne Baad —hvad
der i det Mindste syntes troligt — havde en Hemme-
lighed at bevare, Vilde han ikke lade os gaa frit om-
kring ombord. Spørgsmaalet var imidlertid, om han
vilde befri sig fra os ved Vold, eller om han en Dag
vilde kaste os i Land paa et afsides Sted. Disse
Hypotheser forekom mig at være uomtvistelige, og man
maatte være en Harpunerer for at haabe paa at kunne
gjenvinde sin Frihed ved egen Magt.
Jeg indsaae iøvrig, at Ned Lands Ideer vilde
blive mere og mere bittre, efterhaanden som Reflexionen
bemægtigede sig hans Hjerne. Jeg hørte, hvorledes»
Ederne efterhaanden begyndte at sprutte frem af hans
-?und, og jeg saae hans Gestus blive mere og mere
truende. Han rejste sig, gik omkring som et vildt Dyr
i sit Bur, slog og sparkede til Væggene. Imidlertid
gik Tiden, Sulten lod sig mærke mere og mere gru-
somt, Stewarden viste sig ikke, og dersom man i
Virkeligheden nærede nogen Velvillie for os, glemte
man unægtelig alt for længe vor Stilling som Skib-
brudne.
Ned Land, hvis kraftige Mave skreg altfor højt,
blev mere og mere hidsig, og tiltrods for hans Løfte,
frygtede jeg stærkt for, at det vilde komme til et Ud-
brud, dersom nu pludselig En as Besætningen viste sig.
J endnu to Timer voxede Kanadierens Vrede,
han kaldte, han skreg, men forgjæves Pladevaeggene
vare døve. Jeg hørte ikke den mindste Støj i det In-
dre af Fartøjet, som syntes uddøet. Det bevægede sig
ikke; thi jeg vilde naturligvis have kunnet mærke det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
