Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Vandenes Herre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
ning), og vor Planet skal ved min Hjælp afsløre Dem
sine sidste Hemmeligheder.«
Jeg kan ikke nægte det, — disse Ord af Kap-
tajnen gjorde et dybt Indtryk paa mig. Jeg var der
blevet rørt paa mit ømme Sted, og for et Ojeblik
glemte jeg, at Synet af disse mærkværdige Ting ikke
kunde opveje Tabet af Friheden. Forøvrig gjorde jeg
Regning paa Fremtiden for at faae dette vigtige Spørgs-
maal løft, og jeg indskrænkede mig til at svare:
»Min Herre, De har brudt med Menneskeheden,
men jeg troer dog ikke, at De har brudt med enhver
menneskelig Følelse Vi skulle ikke glemme, at vi ere
Skibbrudne, som barmhjertigt ere blevne optagne af
Deres Skib. Hvad mig angaar, da indseer jeg fuldt
vel-, at ifald den videnskabelige Interesse var istand
til at sordrive Længslen efter Friheden, vilde dette
vort Møde bringe mig en meget rig Erstatning.«
Jeg havde troet, at den Kommanderende vilde
have rakt mig sin Haand for at besegle vor Aftale.
Han gjorde det imidlertid ikke. Jeg beklage-de det, sor
hans egen Skyld.
»Et sidste Spørgsmaal! sagde jeg, da jeg saae,
at dette uforklarlige Væsen stod i Begreb med at
fjerne sig. ·
— Tal, Hr. Professor.
— Med hvad Navn tør jeg kalde Dem?
— Min Herre, svarede den Kominanderende, for
Dem er jeg kun Kaptajn Nemo. Deres Ledsagere
og De selv er for mig kun Passagerer paa Naa-
tilen.«
Kaptajn Nemo kaldte. En Steward indfandt sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
