Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Det røde Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Rejse, som det er falden i saa faa Menneskers Lod at
foretage.
—— Men husker De da ikke, Hr. Professor, at
vi nu i tre Maaneder have været Fanger her ombord
paa Nautilen?
— Nej, Ned, jeg veed det ikke, jeg vil ikke vide
det, jeg tæller hverken Dage eller Timer.
—— Men Enden paa det?
— Enden paa det vil til sin Tid nok komme.
Iøvrig formaae vi slet Ingenting, og vore Raadslag-
ninger ere til ingen Nytte. Hvis De, gode Ned, kom
og sagde til mig: »Der’staaer os en Udvej aaben til
Flugt«, saa vilde jeg indlade mig i Diskussion med
Dem. Men saaledes stiller Forholdet sig ikke nu, og,
oprigtig talt, jeg troer ikke, Kaptajn Nemo nogensinde
vil vove sig ind i de europæiske Have.«
Af denne korte Dialog vil man see, at jeg var
fanatisk betagen af vor Færd med Nautilen.
Hvad Ned Land angaaer, sluttede han Samtalen
med følgende Ord:
»Alt det er nu meget godt, men efter mit Skjon
har man ingen Fornøjelse, naar man føler Tvang.«
J fire Dage eller indtil den 3die Februar gjen-
nemsejlede Nautilen Maskatbugten paa ulige Dybder-.
Den syntes at fare omkring paa Maa og Faa, som
om den var uvis med sig selv om, hvilken Vej den
skulde følge. Dog overskred den aldrig Krebsens Vende-
kreds.
Da vi forlod denne Bugt, saae vi et Øjeblik
Maskat, den betydeligste Stad i Omanlandet. Jeg
beundrede dens selsomme Beliggenhed midt imellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
