Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ure
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Ure.
Lod og var forsynet med Svinghjul eller saakaldet Uro som
Regulator og Hagehjul Men den Tids Ure var tunge og ube-
kvemme, Loddet til det ovenomtalte veiede saaledes omkring 5
Centner.
J det 15de Aarhundrede begyndte man først til astronomiske
Observationer at betjene sig af Ure i mere udviklet Stand, saa-
Fig. 41. Timeglasset.
ledes havde Tycho Brahei 1560 i sit Observatorium et Ur,
der angav Minuter og Sekunder. Ogsaa Lommeure fandtes
paa denne Tid; en Niirnberger ved Navn Peter Hele skal
1510 have konstrueret det første saadanne; de fik paa Grund af
sin Form Navnet Niirnbergerceg J disse kunde jo ikke anven-
des Lod til Drivkraft, man havde altsaa allerede da lært at be-
nytte cherkraften dertil.
Pendelets Anvendelse i Ure. Den berømte Fysiker
Galilei, der i 1639 havde opdaget Lovene for Pendelsving-
ningerne, fandt ogsaa paa at anvende dette Jnstrument til at
maale Tiden, men dets Svingning blev først noget senere i 1657 -
af den hollandske Fysiker Huyghens foreslaaet anvendt i
Ure som Regulator.
Pendelet, Fig. 43, bestaar af et i Regelen lindseformigt,
tungt Metalstykke ophængti en Metaltraad eller Stang, hvis
øvre Ende er. befæstet saaledes, at den kan svinge frem og til-
bage. Bringes et saadant Pendel Ud af sin Ligevægt9sstilling,
vil det afvexlende svinge ud tilhøire og tilvenstre. Galilei fandt,
at den Tid, som et og samme Pendel bruger til at svinge fra
sin yderste Stilling tilhøire over til den yderste tilvenftre eller,
som den benævnes, Svingetiden altid er den samme. Den Af-
stand, som Pendelskiven tilbagelægger, vil vistnok for hver Sving-
ning blive lidt mindre paa Grund af Luftens og Ophængnings-
punktets Modstand, men i samme Mon, som den bliver mindre,
bliver ogsaa Hastigheden mindre, og Svingetiden desaarsag den
samme. Tillige viste det sig, at Skivens Vægt ingen Indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
