Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lysets Reflektion og Brydning. Øiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
· Lysets Nefxcktion og Brydning Øiet 89
holdsvis mørk Paralelt med, den store Glasskive er opstillet et
almindelig plant Speil CD, usynligt for Tilskuerne, Den Per-
son, der skal. agere Aand, stiller sig op ved A og belyses stærkt
ved Hjælp af et eller andet stærktlysende kunstigt Middel ved B;
der vil da i Speilet GD dannes et Billede af Personen og dette
forholder sig atter ligeoverfor Pladen EP som en Gjenstand.
Da Personen er saameget stærkere belyst end Scenen, saa vil
Glaspladen ligeoverfor Billedet i Speilet selv forholde sig som
et Speil og følgelig som det ved Linier er antydet vil Tilskuerne
synes at se Personen paa Scenen. V»ed at lade Lyset lidt efter
lidt aftage, efterlignes skuffende en lidt efter lidt for sig gaaende
Opløsning af det aandigt udseende Billede. En saadan Aande-
fremstilling er afbildet i Tegningen 57.
Hvis man opstiller et stort Speil med Sølvbelæg paa selve
Scenen nær Baggrunden, saaat det hælder bagover under en
Vinkel af 450, saa vil man i dette naturligvis fra Tilskuer-
pladien faa fe et Billede af Taget. Males nu Taget saaledes,
at Billedet i Speilet kommer til nøiagtig at se ud som Scenens
Baggrund, saa vil altsaa Tilskuerne ikke kunne se andet, end at
det er den virkelige Baggrund, man har for sig. Er der nu
midt i Speilet en Aabning, saa vil det, om en Person her stikker
Hovedet igjennem, se ud som om dette befandt sig midt ude i
Rummet enten frit svævende eller anbragt paa en Søile eller
lignende; den øvrige Del af Legemet er jo nemlig skjult bag
Speilet. Det er paa denne eller en lignende Maade, at Tasken-
spillerne fremstiller talende Hoveder m. m., og Jllusionen kan
være aldeles skuffende
Det er imidlertid ikke bag Theatrets eller Taskenspillerens
Lamperække, at man finder det skjønneste Exempel paa Lysets
Reflektion, det er ude i selve den friske Natur. Paa vindstille
Dage gjengiver ofte Søen eller de klare Fjeldvande Billedet af
Skov og Eng og Fjeld saa naturtro, at man mangengang har
vanskeligt for at skjelne, hvor Gjenstanden selv ophører, og dens
Billede begynder. Enhver ved, hvilken Effekt en liden fpeilende
Vandflade frembringer i et Landskabsmaleriz og der er vel ingen
Tvivl om, at det netop er Vandets Speiling, der giver det
største Delen af dets tiltrækkende Ynde’
Brydning. Naar Lysstraaler gaar skraat over fra et Stof
» til et andet, f. Ex. fra Luft ind i Vand, vil Straalerne afbøies
fra den Retning, de før havde, eller brydes, som man siger.
Lad saaledes i Fig. 58 L betegne Luft, V Vand, faa vil ikke
Straalen aa, der falder«skraat ind mod Grænsefladen vv-, gaa
videre i denne Retning, men brydes i Retningen ch. Perpen-
dikulæren 110 til det af Straalen truer Punkt as Grænsefladen
kaldes ogsaa her Indfaldsloddet, Straalen cb kaldes den brudte
Straale; Vinklen mellem den brudte Straale og Jndfaldsloddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
