Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Daguerreotypi og Fotografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Daguerrotypi og Fotografi. 109
ud as Cameraet, og det lykkedes] ham ogsaa efter et halvt Snes
Aars Forløb Der gives flere opløselige Stoffe, som, udsat kor-
tere eller længere Tid for Lysets Paavirkning, lider en saadan
. Forandring, at de ikke længer opløses; man bliver derved istand
til at afvaske de ikke forandrede Partier, medens de forandrede
bliver staaende paa Pladen. En Gjenstands Lys og Skygge-
partier vil herefter, naar der af denne i et Gamera obseura
dannes et Billede paa en Plade, der er belagt med et saadant
kemisk Stof, virke forskjelligt, Lyspartierne vil indvirke paa Pla-
den, Skyggepartierne ikke, Halvskyggerne blot delvis. Afvaskes
nu de uforandrede Dele, har man et Billede, hvor Lyspartierne
er belagte med det nu uopløselige Stof.
Ved Niepces Fremgangsmaade var imidlertid næsten en hel
Dag nødvendig til at frembringe Billedet, da det af ham an-
vendte Stof var altfor lidet modtageligtsfor Lysstraalernes Ind-
virkning. Hans Opfindelse var altsaa endnu lidet praktisk an-
vendelig, ligesom han ogsaa kun havde til Hensigt at skaffe Bil-
leder paa Kobberplader, som ved derpaafølgende Ætsning kunde
anvendes til Trykning; det var altsaa i Kobberstikkets Tjeneste
han egentlig arbeidede. Han kaldte sin Kunst Heliografi.
Men samtidig beskjæftigede en fransk Maler sig med lignende
Forsøg, uden at han dog endnu havde naaet til noget Resultat.
Han hed Daguerre og var den, efter hvem de første af Solen
selv tegnede Portræter, som vi endnu ser i saa mangt et Hus,
fik Navn af Daguerrotypier. Han hørte Tale om Niepces
Forsøg og de Resultater, hvortil denne var kommen, opsøgte ham
og forbandt sig med ham til den videre Udvikling af Kunsten,
ligesom denne fik et andet Maal end det, Niepce havde sat sig;
Daguerre vilde benytte den til at fremstille Billeder, der skulde
forblive, som de var, ikke blot tjene som Grundlag for Gravür.
Efter mange famlende Forsøg, stadige nye Opdagelser, stadige
Forbedringer naaede han endelig, dog først efter Niepces Død,
i Aaret 1839 til Maalet og fik af den franske Regjering for sin
Fortjeneste i denne Retning en aarlig Pension af 6000 Francs,
ligesom Niepces Søn fik 4000. Han døde i 1851.
· Daguerre gik frem paa følgende Maade: Efter at haveskaffet
sig en ganske tynd Kobberplade, pletteres denne med et tyndt
Lag Sølv, hvorpaa den sølvpletterede Plade udsættes for Jød-
dampes Indvirkning Der dannes-herved et Belæg af Jodsølv,
der har den Egenskab, at det lider en kemisk Dekomposition ved
Paavirkningen as Lyset. Udsættes nu denne Plade i et Camera
odscura for Lysstraalerne fra en Gjenstand, vil Pladen blive i
mere og mindre Grad paavirket af dennes Lys, eftersom dette er
stærkere eller svagere, medens de aldeles mørke Skyggepartier
ingen Indvirkning vil have. Imidlertid fremkommer ikke endnu
herved noget synligt Billede; dette sker først, naar man efter en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
