Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Spektrofkopet og Spektralanalyfen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 . Spektroskopet og Spektralanalysen.
kes at foregaa ogsaa udenfor vor Atmosfcere, da jo denne kun
er nogle faa Mile, medens vi desuagtet modtager Lysstraaler
fra Stjerner, der er Billioner af Mile borte. Man har derfor
aantget, at det hele Verdens-rum er opfyldt med et eget vægt-
løst Stof, som man kalder Ætheren, og at de Svingninger,
hvori denne sættes-, af Øiet kan opfattes som Lys. Hvorvidt ·
dette netop er saa, det ved man ikke, men man kan paa denne
Maade forklare alle Lysfænomener og deraf drage Slutninger,
som senere Forsøg har vist at være aldeles rigtige; man er der-
for bleven staaende ved en saadan Antagelse og taler ligesaa-
vel om Farvetoner som om Lydtoner. Men medens Øret kan
opfatte som Lyd Svingninger eller Bølger, der træffer det i et
Antal af fra 16 til 10000 i Sekundet, saa formaar Øiet ikke
at opfatte Bølgebevægelserne som Lys, medmindre de træffer det
i et Antal af mere end 450 Billioner i Sekundet og mindre end
790 Billioner, det er den dybeste røde Farve, som har det første,
den dybeste violette, der har det sidste Svingningstal. Hvor-
dan man har kunnet maale Svingningernes Antal og Bølge-
længderne ved Lyset, kan vi ikke her indlade os paa, da dette
vilde føre altfor langt bort fra det egentlige Emne.
Jo større ved Lyden Svingningstalletbliver,des høiere fore-
- kommer Tonen os, og naar Tallet fordobles, vil den sidste Tone
netop være en thav høiere end den første Mellem det laveste og
høieste Svingningstal, 16 og 10000, som Øret kan opfatte, vil
man ved Udregning finde, at der ligger over 90ktaver, medens
derimod de Svingninger, Øiet kan opfatte, ikke engang vil om-
fatte fuldt en Lys-Oktav. Men ved Følelsen bliver man dog
sat istand til at mærke, at der med Lyset ogsaa følger Straaler,
som brydes endnu mindre end de røde, man vil nemlig føle
Varme nedenfor Spektrets røde Farve; der udfkilles ved Bryd-
ningen gjennem et Prisme altsaa ogsaa en Det usynlige Varme-
straaler med et mindre Svingningstal end de røde Straalers. ·
Ligeledes har man opdaget, at der findes Straaler i Sollyset,
der har et høiereSvingningstal end violet. Ved Fotografering
viste nemlig Billedet af Solspektret en Forlængelse udenfor den
violette Ende; skjønt disse Straaler ikke umiddelbart kan sees-af
Øiet, saa bliver dog ogsaa disse ved sin kemiske Indvirkning paa
en Fotografiplade synlige.
Spektrofkopet. Jnden vi gaar over til at omtale de Op-
dagelser og Slutninger, hvortil man ved Undersøgelser af for-
skjellige Lyskilders Spektrer er kommen, skal vi kortelig beskrive
de Apparater, som man herunder betjener sig af, de saakaldte
Spektroskoper Hvis man blot indretter sig som Newton gjorde,
at man lader Lyset falde ind i et mørkt Rum gjennem en trang
Aabning og opfanger Straalerne efter Brydningen gjennem et
Prisme paa en Skjærm, vil Spektret ikke blive saa tydeligt, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
